Faciliteter langs ruten
Grænsestien tilbyder både korte rundture og længere gåture. Får du undervejs brug for overnatning, indkøb eller lægehjælp, kan du her finde nyttige oplysninger.
1. Vester Vedsted til Høm
Første etape af Grænsestien begynder i Vester Vedsted, hvor der er mulighed for at gå en rundtur, og slutter i Høm. Det meste af ruten foregår på asfaltvej, men har brede grøftekanter eller fortov til den vandrende.
2. Høm til Obbekær
Anden etape af Grænsestien begynder i Høm og slutter i Obbekær. Mellem Høm og Obbekær er der mulighed for at gå rundt om og ind i Stensbæk Plantage.
3. Obbekær til Villebøl
Tredje etape af Grænsestien begynder i Obbekær og følger stort set ubrudt grænselinjen, som den så ud mellem Danmark og Tyskland fra 1864 til 1920. Man kan overnatte i den nærliggende Stensbæk Plantage eller på campingpladsen ved Kongeåen.