Det tyske toldsted ved Gelsbro

Gelsbro var et tysk toldsted, hvor der var bygget en stor bygning med plads til overnattende rejsende.

Ved kvægpesten i Tyskland blev alle dyr desinficeres, inden de fik lov til at krydse grænsen.

Under 1. Verdenskrig forsøgte mange at flygte fra tysk krigstjeneste - med mere eller mindre held.

Vej & Park

Frodesgade 30
6700 Esbjerg

Skriv til Vej & Park

Gjelsbro Zollamt

Det tyske toldsted blev oprettet 1865 og lå ved Ribe Landevej 34. Den 15. september 1867 blev stedet opgraderet til et Nebenzollamt I, hvorfra alle varer måtte udføres, og det blev underlagt Hauptzollamtet i Haderslev. Fra 1. august 1875 blev Gjelsbro Zollamt igen nedklassificeret til et Nebenzollamt II, hvorfra kun visse varer kunne fortoldes.

I 1874 opførte de tyske myndigheder en stor murstensbygning, som også havde plads til overnattende rejsende. Bygningen eksisterer endnu, men er stærkt ombygget.

Udsigt til det tidligere tyske toldsted ved Gelsbro. Toldstedet på Ribe Landevej 34 er bygget om og moderniseret, men placeringen er den samme. Foto: Charlotte Lindhardt.

Kvægpest og kolera

Toldstedet blev i 1877 udstyret med et desinfektionshus af træ, fordi der udbrød kvægpest i Tyskland. Alle klovdyr skulle desinficeres, inden de måtte krydse grænsen. Dyrene blev ført ind i den knapt 8 m² lille hytte, hvor de blev udsat for et dampbad i 20 minutter. Bygningen blev taget ned, da epidemien var slut, men der blev opført en ny under koleraepidemien i Hamborg i 1892.

Kvægpesten i 1877 påvirkede også kromanden i Gelsbro. Hans får krydsede ofte åen og gik dermed over grænsen til Danmark, hvilket var forbudt. De danske gendarmer truede med at skyde, hvis det gentog sig.

Da kromanden en dag fik besked om, at der var skudt et får, kom han ud og opdagede, at der lå to døde får – et sort og et hvidt. Gendarmen fastholdt, at han kun havde skudt det sorte får, og det viste sig, at kuglen var gået igennem dette og tillige havde ramt det hvide.

Flugt over grænsen

Hans Peter Hansen var danskfødt og stammede fra Tiset syd for Gram, men var hjemløs og valgte at blive tysk statsborger i 1907. Han meldte sig under de tyske faner under 1. Verdenskrigs første dage i 1914 og blev infanterist.

Efter endt uddannelse i Flensborg blev Hans Peter Hansen sendt til Østpreussen. Han blev såret i brystet og højre arm i august 1915 og kom efter endt behandling hjem på orlov. Han var forlovet med en pige fra Seem Sogn, og hun tjente også i Tiset. De aftalte at gå over grænsen, og et par dage før orlovens udløb, iførte Hans Peter Hansen sig to sæt tøj og to overfrakker. Han nåede Gelsbro, hvor en mand ledte ham over. Manden havde bestukket vagtposten, og Hans Peter Hansen krydsede Gels Å. På den anden side holdt hans svoger med en vogn, som førte ham videre. Et par dage senere fulgte hans forlovede, og efter krigens ophør blev de gift og flyttede til Varming i Seem Sogn.

Ikke alle flugtforsøg lykkedes. Peter Madsen, ligeledes fra Tiset, blev indkaldt i oktober 1914 og deltog i kamphandlingerne ved Verdun og Ypern, hvor han blev såret. Under en orlov forsøgte han i december 1916 at krydse grænsen ved Gelsbro. Vagten opdagede, at han krøb langs jorden og førte ham til Gjelsbro Kro, hvorfra to landstormmænd førte ham til Flensborg. Peter Madsen blev idømt fem års fængsel og sad først i Wesel, så i Köln. Dernæst blev han ført til en barak i Døstrup, hvor han oplevede sult, kulde og sygdom.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Seem Sogn, Folk og tilskikkelser i 1000 år. Af et grænsesogns historie, Historisk Samfund for Ribe Amt 1997.