Hømlund Kro og kroejerne

Krohold

I 1850’erne købte Søren Hansen Petersen på Spandetgård ejendommen Hømlund Kro, som dengang lå på Toftlundvej 78. Kroen var dog forfalden, og han rev den ned og flyttede den til Toftlundvej 82. En del af jorden blev lagt under Spandetgård, mens datteren Maren Kristiane og hendes mand Jendre Peder Nissen i 1860 flyttede ind på kroen. Der var både lade og stald samt rejsestald til de forbipasserende.

Jens Nissen overtog kroen efter sine forældre, men var mere interesseret i landbrug og mejeridrift og solgte i 1912 kroen til Michael og Elske Jepsen.

Ifølge barnebarnet Erik Blume Jepsen skulle Elske indtil 1920 have hjulpet folk med at flygte over grænsen. Kroen fungerede også som meldested for dansksindede tyskere, der var flygtet over grænsen. Ifølge en lokal overlevering blev kroen besøgt af både danske og tyske soldater, og når en flugt var lykkedes, gik flygtningen ind på kroen og bad de tyske soldater fortælle familien sydpå, at alt var gået godt.

Postkort fra Hømlund Kro. Centralt står toldofficiant Marius Thomsen Lund og til højre for ham en grænsegendarm. Foran flagstangen står kroejerparret Michael og Elske Jepsen, der købte kroen i 1912. Billedet er formentlig fra 1913-1914.

Kroejeren i tysk fangenskab

Kroejerne var ikke fredede, selv om kroen husede den danske grænsestation. I begyndelsen af 1900-tallet kom Jens Nissen i de tyske myndigheders søgelys. Nabosognet Spandet havde fået en tysksindet lærer, der hed Bossen. En lørdag nat havde Bossen svirret på Roager Kro, og da han skulle forrette degnetjenesten søndag formiddag i Spandet Kirke, var han stadig beruset. Efter gudstjenesten fortsatte han drikkeriet i Hømlund Kro og provokerede kroejer Jens Nissen med en lang tale om, at det danske folk ikke kendte sin besøgelsestid og med glæde burde overgive sig til ”den tyske alfaderfavn.”  Det blev Jens Nissen for meget, og han smed ham ud både ud af kroen og ind over den tyske grænse.

Sagen blev omtalt i aviserne, og Bossen fik kritik for sin optræden under gudstjenesten, men tog hævn. Han klagede til de tyske myndigheder, og snart spionerede de lokale tysksindede imod kroejeren. Der blev udstedt en arrestordre, og Jens Nissen fik besked om at passe på. Nogle af de tyske toldkontrollører ignorerede ordren, men da Jens Nissen nogle år senere begyndte at undervise i gymnastik i Arnum, begyndte tyskerne igen at interessere sig for sagen. I begyndelsen af 1909 blev Jens Nissen officielt udvist af Tyskland med trussel om arrest, hvis han igen underviste i Arnum, men han ignorerede ordren. Først i 1911 lykkedes det tyskerne at pågribe ham, og han blev ført til arresthuset i Toftlund, hvor han sad i 10 dage, inden han atter blev udvist til Danmark.

Efter Genforeningen

Michael Jepsen døde i 1935, og enken fortsatte kroholdet, indtil sønnen Claus Bennedsen Jepsen og hustru Marianne Blume Schmidt overtog. Elske Jepsen boede på aftægt på kroen indtil sin død i 1958.

Krodriften ophørte i 1960. Claus Bennedsen Jepsen var hovedsageligt landmand og dyrkede de tilhørende jorder, og i kroens sidste funktionsår blev kunderne færre. Sommetider kom en lastbilchauffør forbi, og menuen bestod af kaffe, franskbrød med ost samt spejlæg.

Stalden, laden og en del af krobygningen brændte i 1972, og der blev opført et nyt stuehus længere væk fra vejen.