1. Forside
  2. Historier fra stien
  3. Toldere og toldsteder
  4. Skallebæk og Gelsbro

De danske toldsteder Skallebæk og Gelsbro

Det danske toldsted ved Skallebæk har haft fem forskellige adresser og to forskellige navne. Skallebæk Toldsted blev i 1899 til Gelsbro.

Toldkarl Lund boede hele 7 km fra toldstedet, men fik lov til at købe Skallebæk kro, hvor toldstedet lå. Han blev dermed både tolder og kroejer, og senere tillige landmand.

De lokale beboere omkring Gels Å fik særlige rettigheder for indførsel af specielle varer. Men kun hver onsdag og lørdag.

Gelsbro over Gelså ved den tidligere dansk-tyske grænse. Broens gelænder ser ud, som det gjorde i 1920. Foto: Charlotte Lindhardt.

Gjelsbro (Skallebæk) Grænsetoldoppebørselssted

I årene 1865-1873 og 1899-1920 hed det danske toldsted Gjelsbro Grænsetoldoppebørselssted, mens det 1873-1899 hed Skallebæk Grænsetoldsted. Den 1. august 1889 ændrede toldstedet status til kontrolsted, hvor kun visse varer måtte udføres, og kom under Egebæk Grænsetoldsted. Fra 1. april 1901 hørte toldstedet under Ribe Toldsted.

Det danske toldsted har haft fem forskellige adresser. Fra grænsens etablering i 1865 og indtil 31. marts 1866 lejede toldvæsenet tre værelser på Skallebæk Mølle på Haderslevvej 148 ved Varming. Det var upraktisk, for møllen lå 5,2 km fra grænsen, og det hjalp ikke væsentligt, at toldvæsenet fra 1. april 1866 flyttede 200 m tættere på i nogle lejede lokaler i den nybyggede Skallebæk Kro på Haderslevvej 152. Desuden lå der en post ved selve grænse på Årupvej 1.

Toldassistent og kromand

I 1872 boede konstitueret toldkarl Jørgen Peter Lund hele 7 km fra toldstedet i Skallebæk, fordi han ikke kunne finde nogen bolig nærmere ved. Han løste boligproblemet ved at spørge Overtoldinspektoratet, om han måtte købe Skallebæk Kro og bo dér med sin familie, hvis han overlod selve krodriften til sin bror. Det fik han lov til og blev både toldkarl og kroejer. Efterhånden købte tolderen mere jord til stedet og drev også landbrug.

I 1880 havde Lund fået opført et lille hus til familien, som på det tidspunkt også bestod af hustruen Lovise og plejesønnen Peter. Kroens to lejligheder var beboet af toldforvalter Niels Vilhelm Ravn med hustruen Margaretha Dorothea og tre døtre, Elisabeth, Johanne og Thyra samt gæstgiver Carl Jørgen Storm og hustruen Dorthea med sønnen Jørgen.

Grænsen blev flyttet

Grunden til, at toldstedet kom til at ligge så langt fra grænsen var, at der ikke fandtes nogen egnet bygning i nærheden af Gelsbro. Derfor blev den officielle bevogtningslinje fra dansk side trukket tilbage mod toldstedet, så gendarmerne ikke skulle gå så langt på deres vigilancer (vagttjeneste). Der kom en fast post ved toldstedet, og bevogtningen gik fra Stavnsager Bro over Skallebæk Mølle og til Faurholt.

Den 17. oktober 1899 flyttede toldstedet til Haderslevvej 155. Bygningen var opført af murermester Michael Jepsen fra Obbekær, og der var lejlighed til toldassistenten samt værelser til grænsegendarmerne. Der boede dog kun en enkelt grænsegendarm i bygningen, for samtidig var grænselinjen igen flyttet frem til Gelsbro, og de fleste grænsegendarmer bosatte sig dér for at slippe for den lange vej frem og tilbage. Langs Ribe Landevej/Haderslevvej lå en lille håndfuld gendarmboliger – ensomt beliggende mellem Skallebæk, Enderupskov og Gram.

Kort før Genforeningen i 1920 fik det danske toldsted i nogle måneder til huse i den tyske toldbygning, som kort forinden var blevet forladt, på Ribe Landevej 34.

Særregler for de lokale

Sommetider fik de lokale beboere lov til at indføre forbrugsvarer toldfrit.

I 1908 fik beboerne omkring Gels Å og Enderup lov til at indføre 3 kg mølleriprodukter og bagværk til eget forbrug hver onsdag og lørdag, fordi jorden omkring var for ringe til at give et ordentligt afkast af korn.

Beboerne skulle bevise, at de boede på stedet for at undgå smugleri.

Kilder og litteratur

Hansen, Hans Peter: Minder fra min Soldatertid 1914-15, i: Kammerat, fortæl!, DSK 1960.

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Madsen, Peter: Militærfangeliv i Nordslesvig, DSK 1941.

 

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Seem Sogn, Folk og tilskikkelser i 1000 år. Af et grænsesogns historie, Historisk Samfund for Ribe Amt 1997.

Rigsarkivet: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.

Kilder og litteratur