Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Grænsen ved Kalvslund

Grænsen ved Kalvslund blev først fastlagt, efter at beboerne skrev til Christian 9. og bad om at høre til Danmark.

Toldgrænsekorpset førte en straffeprotokol over grænsegendarmernes synder, og dem var der - som mange andre steder - eksempler på.

Til at fastsætte grænsen mellem Danmark og Tyskland blev nedsat en grænsedragningskommission, så man kunne undersøge og tage hensyn til de lokale forhold omkring Kongeåen. Generelt var der enighed om, at de sogne, hvor jorden overvejende tilhørte kongeriget Danmark, skulle nordpå, mens sogne med jord, som overvejende tilhørte hertugdømmerne, skulle tilhøre Preussen. Grænsedragningen blev afsluttet 10. april 1865, undtagen to områder ved Kalvslund og Brænøre.

Problemet var, at grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig gik fra broen over Hjortvad Å og skråt gennem landsbyen Kalvslund til kroen, hvorfra den fulgte sogneskellet vest fra Villebøl. Ved at følge dette skel, ville landmændene i Kalvslund Sogn få jord på begge sider af grænsen og skulle kontrolleres, hver gang de havde brug for at arbejde på markerne. Samtidig ville grænsen gøre et stykke af landevejen mellem Ribe og Kolding tysk, og det var ligeledes upraktisk.

Beboerne i Kalvslund skrev til kongen, Christian 9., og bad om at måtte tilhøre Danmark. Han greb ind, og løsningen blev at flytte grænsen ca. 200 m mod øst, således at vejen fra Kalvslund til Foldingbro helt kom til at ligge i Danmark, og hverken bønder eller vejfarende skulle passere grænsen til Tyskland. Til gengæld måtte Danmark afgive et område ved Brænøre.

Grænsen ved Kalvslund og Villebøl blev flyttet mod øst præcis ved midnat mellem den 20. og 21. september 1865.
Postkort fra Kalvslund Toldstation

Ulydige danske gendarmer
Toldgrænsekorpset førte en straffeprotokol over grænsegendarmernes synder, for det var ikke ualmindeligt, at en grænsegendarm forlod sin post for at sove eller drikke sig beruset, og den almindelige straf var et par dage i ”mørk og ensom arrest” med eller uden indskrænkning i kosten. Gendarmerne i Kalvslund og Villebøl var hverken værre eller bedre end andre, når det kom til embedsforsømmelser.

Den 5. februar 1902 forlod ubereden gendarm Jacob Jacobsen sin post i Kalvslund og tog til Ribe uden tilladelse, tilsyneladende på druktur, for han fik 4 dages arrest for drukkenskab og tjenesteforsømmelse. Jacob Jacobsen var født i Aasted i 1875 og havde begyndt sin tjeneste i Kalvslund 1. oktober 1901. Han var uddannet stenhugger og nåede i sin tid som grænsegendarm at tjene i Holt, Obbekær, Kalvslund (ved Fæsted Hede), Rørkær Huse og Bastrup.

Nogle gange enedes gendarmerne om at forsømme deres arbejde. I 1868 blev fire gendarmer, Peter Otto og Hans Christian Olesen fra Kalvslund, Anders Nielsen Kjestrup fra Villebøl og C. Hansen fra Tobøl, alle dømt for uden tilladelse at have deltaget i en ”danseforlystelse”. Olsen, Kjestrup og C. Hansen kunne nøjes med en irettesættelse, men Otto, som også havde drukket sig beruset og var kommet i klammeri fik 2 x 5 dages fængsel på vand og brød i Ribe Arrest.

Kilder og litteratur

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Eliassen, P.: Kongeaaen eller Den gamle Grænse, Kolding 1936.

Garder, Johannes: Historier langs Kongeåen, Udgivet af sognearkiverne i Kalvslund, Hjortlund, Jernved og Vilslev, 2016.

 

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Rigsarkivet i Aabenraa: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.

Rigsarkivet i Viborg: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.