Da Kalvslund Sogn blev delt mellem to lande

Tysk eller dansk?

Efter det danske nederlag i 1864 var Kalvslund et af de sogne, som var i fare for at blive tysk. Kalvslund hørte sammen med sognene Hjortlund, Vilslev, Farup, Hjerting og Lintrup under Kalvslund Herred, og jorden tilhørte både kongeriget Danmark og de slesvigske hertugdømmer.

Ved fredsslutningen blev herredet delt, og ved lov af 16. februar 1866 blev det bestemt, at Hjortlund, Farup og Vilslev skulle høre under Ribe Herred i Ribe Amt fra 1. april 1867 og forblive danske. Hjerting og Lintrup kom under Frøs Herred i Haderslev Amt og blev dermed tyske. Ved samme lejlighed blev Kalvslund Herred opløst som administrativ enhed.

Ved Kalvslund trak grænsedragningskommissionens forhandlinger ud, fordi den foreslåede grænse gik skråt gennem Kalvslund by. Landmændene ville dermed få jord på begge sider af grænsen, og deres ejendomme ville falde i værdi. Samtidig ville denne grænse skære ind over landevejen fra Ribe til Kolding, og dermed ville en af Danmarks sydligste færdselsårer blive delvist tysk, og både Ribe og Kolding ville miste en del af oplandet.

Derfor skrev Kalvslunds beboere til Christian 9. og gjorde kongen opmærksom på sagen. De anmodede om at komme til at høre til Danmark, for ved at lade Kalvslund og Villebøl blive i kongeriget, kunne trafikken ledes over Kongeåen ved Villebøl og videre på åens nordside til Foldingbro.

Kongen var lydhør, og ved midnat mellem 20. og 21. september 1865 blev grænsen flyttet. Kalvslunds indbyggere fik dog ikke alt, for sognet måtte deles.  Ejerlavene Hjortvad, Bavngård og Ravning mod øst kom ind under Sdr. Hygum Sogn og fik tysk herredømme, mens resten blev dansk.

I kirkelig henseende forblev de adskilte sognebørn ved Kalvslund indtil 1875, hvorefter de skulle søge kirken i Sdr. Hygum. Efter Genforeningen blev Hjortvad, Bavngård og Ravning fra 1. april 1928 igen en del af Kalvslund Sogn.