Det tyske toldsted ved Røde Kro

Den tyske Westerbek Zollkontrolle lå 1865-1892 på Vesterbæk Kro, kaldet Røde Kro. Roager Sogn var tysk, men blev stemt hjem til Danmark i 1920 med 96% flertal. Mange unge mænd fra sognet flygtede fra tysk krigstjeneste i 1. verdenskrig.

Vej & Park

Frodesgade 30
6700 Esbjerg

Skriv til Vej & Park

Westerbek Zollkontrolle

På den tyske side af grænsen lå Westerbek Zollkontrolle opkaldt efter landsbyen Vesterbæk nær grænsen. Toldstedet blev indrettet i Vesterbæk Kro, senere kaldet Røde Kro, på Roagervej 171, hvor det tyske toldvæsen lejede sig ind. Oprindeligt havde kroen stråtag. Krodriften ophørte i 1932, og Røde Kro er nu privatbolig.

I 1892 flyttede toldstedet til en nybygget toetagers bygning. Byggeriet foregik under en stor koleraepidemi i Tyskland, og grænsen var spærret. Nogle af materialerne blev leveret af danske håndværkere, men de måtte ikke omgås personer på den tyske side pga. smittefaren.

Det tyske toldsted Overgangen ved Vesterbæk var ikke særligt trafikeret, og i 1912 blev toldstedet nedlagt og overgik til at være anmeldelsespost. Den store bygning blev siden brugt til fattighus og almindelig beboelse. Huset blev revet ned under 2. Verdenskrig, og byggematerialerne blev anvendt til at opføre nye huse i Tange ved Ribe og til en gård ved Lustrup.

Da Roager Sogn var tysk

Efter nederlaget i 1864 kom Roager under preussisk administration, fordi det meste af jorden tilhørte hertugdømmet Slesvig. I skolen blev nu undervist på tysk, og hvert år fejrede eleverne den tyske kejsers fødselsdag. Skolen blev pyntet op, og familierne viste deres sindelag på forskellig måde. De tysksindede elever mødte op i deres fineste søndagstøj, mens de dansksindede, som udgjorde flertallet, valgte deres mest slidte hverdagsklæder.

I Roager Kirke foregik gudstjenesten på dansk. I 1896 ønskede et par tyske tilflyttere og toldfunktionærer at gå til tysksprogede gudstjenester. Her var de tyske myndigheder mere forsigtige, og i Roager indgik man et kompromis, hvor alle gudstjenester stadig var på dansk, men fire gange om året var der ekstra gudstjenester på tysk.

Ved afstemningen om fastlæggelsen af den nye landegrænse den 10. februar 1920 stemte 96 % af indbyggerne i Roager Sogn for Danmark. Af de 451 stemmer var de 433 for en dansk genforening.

Faldne i 1. Verdenskrig

Eftersom Roager Sogn tilhørte Tyskland, blev sognets unge mænd indkaldt til tysk militærtjeneste. Under 1. Verdenskrig var der mange, som flygtede over grænsen til Danmark. I alt 29 unge mænd gik over uden at have aftjent militærtjeneste, mens 25 gik over efter et stykke tid i tysk krigstjeneste; som regel når de var hjemme på orlov.

Fra sognet faldt 18 unge mænd – et højt antal i et sogn med 625 indbyggere i 1910. De fleste faldt i kamp, og enkelte døde af sygdomme som for eksempel tyfus.

Efter Genforeningen og krigen samlede sognet ind til en mindesten, som blev afsløret ved Roager Kirke 3. juli 1921. Her står navnene på alle de faldne. Mange af dem blev begravet, hvor de faldt, bl.a. Andreas N. Enkjær, som døde ved Verdun under et slag 20. august 1917.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Suppevisk – Skikkelser, sprog og skæbner i Seem Sogn, Seem 2018.

Trap Danmark, 5. udgave.

Aaskov, Erling: Roager sogn – Historier om Roager sogn, 2018.