Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Grænsepæle og grænsesten

Det er stadig muligt at se spor i landskabet efter den gamle grænse. Ved Spækbro markerer Grænsesten nr. 1 den gamle grænse og på flere kirkegårde er grænsesten blevet genbrugt til gravsten. 

Grænsegrøften ved Sprækbro i den vestligste ende af Kongeågrænsen. Foto: Charlotte Lindhardt.

Grænsepæle før og nu

For at markere grænsens forløb og grænsestenenes tidligere placering er der nu opstillet hvide 3,5 meter høje beton pæle. Tanken har været at man i videst muligt omfang skal kunne se fra pæl til pæl. Det er ikke alle grænsesten, der er blevet markeret med pæle. Enkelte steder ville man ikke have mulighed for at se dem grundet bevoksninger, ligesom enkelte lodsejere ikke har ønsket at få disse pæle placeret midt i deres dyrkningsarealer.

Der er nu opstillet 33 nye grænsepæle ud af de oprindeligt opstillede 54 grænsesten.

Grænsepæle

I vinteren 1864-1865 blev der nedsat grænsepæle langs den nye Kongeågrænse. Pælene markerede forløbet, som begyndte ved Sprækbro ud til Vadehavet og endte ved Hejlsminde ved Lillebælt. Der blev fremstillet 128 træpæle, som blev sat ned i vandløb, i hegnsskel og ved sognegrænserne. Heraf stod de 54 pæle langs Grænsestien.Ved broer med toldpost stod der en pæl på hver side af åen.

Pælene var fremstillet af danske snedkere og blev opsat af danske soldater. Alle pælene var hvidmalede og nummererede, og nr. 1 blev sat ned ved Sprækbro, mens Hejlsminde fik nr. 128. Afstanden mellem pælene varierede mellem 100 og 1500 m, afhængigt af terrænet. Man skulle kunne se fra den ene pæl til den næste.

Grænsesten

Eftersom en del af pælene stod i vådområder eller vandløb, gik der ikke lang tid, før de begyndte at rådne og måtte skiftes ud. I 1872 gennemgik chefen for Grænsetoldpolitikorpset, Niels Joakim Christian von Marcher, alle pælene. Omkring 45 % var rådnet og trængte til udskiftning, og fra 1891 til 1915 blev pælene løbende udskiftet med grænsesten i granit.

Grænsesten nr. 1 står ved Sprækbro ved siden af Ribediget. På den nordlige side er med rødt indgraveret for Kongeriget Danmark: Kr. Dm. No 1.

 De nye grænsesten blev forarbejdet af sten- og billedhugger C. Schwartz i det dengang tyske Haderslev. Alle stenene fik indgraveret Kr. Dm. for Kongeriget Danmark på den ene side og Kr. Pr. for Königreich Preussen på den anden. De to lande delte udgifterne.

Grænsesten nr. 1 fra den tyske side. Med sort er indgraveret Kr. Pr. No 1 for Kongeriget Preussen. Foto: Charlotte Lindhardt.Ved nogle af vandløbene blev stenene sat 1,85 nord for grænsen, fordi terrænet var for fugtigt. Efter Genforeningen forsvandt disse grænsesten meget hurtigt; flere havnede hjemme i folks haver, blev brugt i egentlige mindelunde eller havnede som genbrug i form af gravsten. Langs Grænsestien står der i dag kun to sten tilbage; sten nr. 1 ude ved Vadehavet og en sten nær Kalvslund lige hvor grænsen krydser Koldingvej

 

 

I Esbjerg Kommune findes grænsestenene følgende steder: 

  • Nr. 1 står på sin oprindelige plads ved Sprækbro ved siden af Ribediget.
  • Nr. 2 står i haven hos Ungdomshøjskolen ved Ribe.
  • Nr. 3 står i en lille skov 2 km øst for Jernved.
  • Nr. 7a står i haven ved den tidligere amtsgård for Ribe Amt, Sorsigvej 35.
  • Nr. 7b og 11 står i Ribe Kunstmuseums have.
  • Nr. 7c blev brugt som gravsten for premierløjtnant Ove Frederik Alexander Gedde. Han var næstkommanderende i Grænsegendarmeriet og blev begravet på Ribe Gamle Kirkegård.
  • Nr. 12 blev gravsten for oversergent i Grænsegendarmeriet, Rasmus Hartvig Andersen, der er begravet på Vester Vedsted Kirkegård.
  • Nr. 43 væltede ned i Hjortvad Å i 1920.
  • Nr. 46 og 47 står ved vejen ud for Overgård i Hjortvad.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Sdr. Hygum Sogns Lokalhistoriske Forening har et kort over alle grænsepælenes placering på https://www.bricksite.com/sdrhygumarkiv.

Kongeåmuseet på https://www.kongeaamuseet.dk/.

Ribe Byhistoriske Arkiv på http://rba.esbjergkommune.dk/.