Grænsepæle og grænsesten

Grænsepæle før og nu

For at markere grænsens forløb og grænsestenenes tidligere placering er der nu opstillet hvide 3,5 meter høje beton pæle. Tanken har været at man i videst muligt omfang skal kunne se fra pæl til pæl. Det er ikke alle grænsesten, der er blevet markeret med pæle. Enkelte steder ville man ikke have mulighed for at se dem grundet bevoksninger, ligesom enkelte lodsejere ikke har ønsket at få disse pæle placeret midt i deres dyrkningsarealer.

Der er nu opstillet 33 nye grænsepæle ud af de oprindeligt opstillede 54 grænsesten.

Grænsepæle

I vinteren 1864-1865 blev der nedsat grænsepæle langs den nye Kongeågrænse. Pælene markerede forløbet, som begyndte ved Sprækbro ud til Vadehavet og endte ved Hejlsminde ved Lillebælt. Der blev fremstillet 128 træpæle, som blev sat ned i vandløb, i hegnsskel og ved sognegrænserne. Heraf stod de 54 pæle langs Grænsestien.Ved broer med toldpost stod der en pæl på hver side af åen.

Pælene var fremstillet af danske snedkere og blev opsat af danske soldater. Alle pælene var hvidmalede og nummererede, og nr. 1 blev sat ned ved Sprækbro, mens Hejlsminde fik nr. 128. Afstanden mellem pælene varierede mellem 100 og 1500 m, afhængigt af terrænet. Man skulle kunne se fra den ene pæl til den næste.

Grænsesten

Eftersom en del af pælene stod i vådområder eller vandløb, gik der ikke lang tid, før de begyndte at rådne og måtte skiftes ud. I 1872 gennemgik chefen for Grænsetoldpolitikorpset, Niels Joakim Christian von Marcher, alle pælene. Omkring 45 % var rådnet og trængte til udskiftning, og fra 1891 til 1915 blev pælene løbende udskiftet med grænsesten i granit.

 De nye grænsesten blev forarbejdet af sten- og billedhugger C. Schwartz i det dengang tyske Haderslev. Alle stenene fik indgraveret Kr. Dm. for Kongeriget Danmark på den ene side og Kr. Pr. for Königreich Preussen på den anden. De to lande delte udgifterne.

Ved nogle af vandløbene blev stenene sat 1,85 nord for grænsen, fordi terrænet var for fugtigt. Efter Genforeningen forsvandt disse grænsesten meget hurtigt; flere havnede hjemme i folks haver, blev brugt i egentlige mindelunde eller havnede som genbrug i form af gravsten. Langs Grænsestien står der i dag kun to sten tilbage; sten nr. 1 ude ved Vadehavet og en sten nær Kalvslund lige hvor grænsen krydser Koldingvej

I Esbjerg Kommune findes grænsestenene følgende steder: 

• Nr. 1 står på sin oprindelige plads ved Sprækbro ved siden af Ribediget.
• Nr. 2 står i haven hos Ungdomshøjskolen ved Ribe.
• Nr. 3 står i en lille skov 2 km øst for Jernved. Den har muligvis tidligere stået ved forsamlingshuset i Jernved.
• Nr. 7a stod tidligere i haven ved den tidligere amtsgård for Ribe Amt, Sorsigvej 35, men blev fjernet og ligger pt. på lager i Ribe. Stenen vil snarest muligt blive sat tilbage på sin oprindelige plads ud for stationen i Hvidding.
• Nr. 7b og 11 står i Ribe Kunstmuseums have.
• De originale 7c (der var både en dansk og en tysk) befinder sig hhv. i Aabenraa og på Rømø. 
• Nr. 12 blev angiveligt gravsten for oversergent i Grænsegendarmeriet, Rasmus Hartvig Andersen, der er begravet på Vester Vedsted Kirkegård. Det vurderes imidlertid, at denne gravsten højst er en efterligning af en grænsesten, så hvor nr. 12 reelt er havnet, vides ikke.
• Nr. 10 ligger på lager i Ribe. Den blev fjernet fra haven til den forhenværende Amtmandsbolig i Puggaardsgade i Ribe i forbindelse med en haverenovering, og tanken var at den skulle tilbage til sin oprindelige plads ved Roagervej i forbindelse med grænsestiprojektet.
• Nr. 43 væltede ned i Hjortvad Å i 1920.
• Nr. 46 står i haven, og 47 står ved vejen ud for Overgård i Hjortvad. 
• Nr. 49 Stod i mange år ved den tidligere Amtmandsbolig – senere skorstensfejerskole i Tønder, men blev i forbindelse med grænsestiprojektet flyttet tilbage til sin oprindelige plads ved Koldingvej i Kalvslund.

Der arbejdes på at få genfundet så mange af grænsestenene som muligt, og om muligt få lov til at flytte dem tilbage til deres oprindelige placering.