Grænsestationen i Egebæk-Hviding

Dansk-tysk grænsestation

Efter 1864 blev familier skilt på hver sin side af grænsen, og dobbeltbyen Egebæk-Hviding blev delt i to. Egebæk lå i Vester Vedsted Sogn, som blev i Danmark, og Hviding i sognet af samme navn blev tysk.

Den 15. november 1887 åbnede Vedsted-Hvidding Station, og jernbanen forbandt Bramming-Ribe-banen med Slesvig-Holsten. Anlægget var betalt af industrimanden C. F. Tietgen (1829-1901) og var tegnet af DSB’s arkitekt, Thomas Arboe. Stationen blev med sine 220 m Nordeuropas længste og var spejlvendt, dvs. med samme udseende på dansk og tysk side.

Hvert land havde personale til alle funktioner, og perronen var delt med et jerngitter. Toldpersonalet kontrollerede passagerernes varer, men smugleri forekom også blandt stationens personale, og 4. juni 1916 blev den tyske portør, Peter Olsen, grebet i at smugle en seks uger gammel gris til Tyskland, men påstod, at han havde en kanin i sækken. Grisen havde han købt for to sække kul, men da smugleriet var blevet forhindret, slap portøren for videre tiltale.

Sindssygehospital

Efter Genforeningen i 1920 mistede stationen sin betydning. Samtidig var der behov for et nyt hospital til de sønderjyder, som i 1920 igen blev danske og ikke længere kunne bruge det tyske hospital i Slesvig. Derfor blev stoppestedet flyttet, og 1. april 1923 åbnede Sindssygehospitalet i Vedsted i bygningerne.

Perronen blev ombygget til liggehaller, hvor patienterne fik frisk luft – selv om der kun var 25 m til kørende lokomotiver. Hovedbygningens ventesale blev til sengestuer med plads til 12-20 patienter. Der var plads til 184 patienter; mænd og kvinder; hvilket senere blev forøget til 270.

Hospitalets første overlæge var Maria Anchersen, der samtidig blev den første kvindelige overlæge på et dansk hospital.

Nogle af de patienter, der kom til hospitalet, var soldater, som havde deltaget i 1. Verdenskrig på tysk side. En af dem var 29-årige Johan Heinrich Theede fra Arnum indlagt. Han deltog i krigen fra 1915 til 1919 og blev såret i håndled og skulder. I 1920 blev han dog indlagt på sindssygehospitalet i Slesvig, fordi han fantaserede, græd, var sløv, havde hovedpine og ikke kunne passe sit arbejde som bager. Efter et års tid kom han hjem igen, men i 1924 blev tilstanden forværret, og han havde slået sin far med en stegepande. Hans tilstand blev ikke bedre, og i 1925 blev han udskrevet til Århus Sindssygehospital i Risskov med henblik på at få en plejehjemsplads i Dalstrup.

Antallet af patienter faldt, da distriktspsykiatrien blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne. I 1998 havde hospitalet 72 pladser. De sidste patienter forlod hospitalet den 4. november 2015.