Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

En dansksindet efterskole i Vester Vedsted

Ungdomshøjskolen åbnede i 1895 på initiativ af Vester Vedsteds pastor Otto Rosenstand. Her fik dansksindede unge en uddannelse – og flygtningene et skjulested. Det meget store rigsvåben vendte direkte mod syd – og det tabte land.

Postkort fra Vester Vedsted Efterskole i 1900-tallets første årtier. Den danske symbolik med Dannebrog i haven og rigsvåbenet i gavlen er stærk. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn.

Kongeåskolerne

Ungdomshøjskolen ved Ribe startede i 1895 som efterskole for dansksindede sønderjyder syd for den dansk-tyske grænse. Nord for grænsen blev oprettet i alt seks såkaldte Kongeåskoler, som blev støttet af Den Nordslesvigske Skoleforening, der var en af de største nationale foreninger i Sønderjylland. De øvrige fem grænselandsskoler lå i Skibelund (1884, baseret på friskolen fra 1874), Hejls (1891), Holsted (1892), Bramming (1897) og Skanderup (1914).

Kongeåskolerne opstod, fordi tyskerne i 1888 forbød al undervisning på dansk i skolerne. I Tyskland havde børn skolepligt, dvs. skulle møde i skolen. Dansksindede forældre hjemmeunderviste efter bedste evne efter skoletid, men der var et behov for ensartet undervisning i dansk, og det var muligt nord for Kongeågrænsen.

Sønderjysk Skolehjælp indsamlede private midler og støttede elevernes ophold. Fagene var dansk, litteratur, historie, geografi, fysik og gymnastik. Pigerne havde håndarbejde og drengene sløjd.

Skolen stiftes

Postkort fra Vester Vedsted Efterskole i 1900-tallets første årtier. Den danske symbolik med Dannebrog i haven og rigsvåbenet i gavlen er stærk. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn.Vester Vedsted Efterskole blev startet af sognets præst fra 1889 til 1929, Otto Ludvig Emil Rosenstand. Han var født i Ribe og meget engageret i den sønderjyske sag. Han holdt foredrag syd for grænsen og talte så meget imod de tyske myndigheder, at han en tid var eftersøgt af dem.



I 1894 opfordrede Otto Rosenstands sønderjyske venner ham til at oprette en skole i Vester Vedsted. Kort efter gik han i gang med aktietegningen, og snart var der indkommet 13.000 kr. fra Sønderjylland og 7.000 kr. fra Kongeriget. Aktieselskabet blev stiftet i oktober 1894 med gårdejer Klaus Okholm fra Vester Vedsted som formand.

Efterskolen åbnede i efteråret 1895 ved forstander Holger Steen fra Randers. Eleverne var 14-20 år og deltog i vinterkurset på 5-6 måneder eller sommerkurset på 3-5 måneder. Oprindeligt var der fællesundervisning, men fra 1914-1926 blev pigerne undervist om sommeren og drengene om vinteren. Derefter blev kønnene samlet igen.

Elevholdenes størrelse varierede. Her ses elever, forstanderfamilien og stifteren pastor Rosenstand foran efterskolen ca. 1911-1912. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn.
Elevholdenes størrelse varierede. Her ses elever, forstanderfamilien og pastor Rosenstand foran efterskolen ca. 1911-1912. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn.

 

Flygtningemodtagelse

Sindelaget var dansk, og skolens store, danske rigsvåben på gavlen vendte mod syd – det tabte land.

Under 1. Verdenskrig 1914-1918 blev skolen modtagecentral for flygtninge, som regel dansksindede mænd, der ville undslippe tysk militærtjeneste. Efter flugten gennem Vadehavet fik de hvile og tørret tøjet på efterskolen, inden rejsen fortsatte.

Skolen markerede en vellykket flugt ved at hejse Dannebrog i haven. Så vidste pårørende på den tyske side, at alt var godt.

Feriekoloni og ungdomshøjskole

Efter Genforeningen i 1920 faldt elevtallet, og bestyrelsen besluttede i 1927 at nedlægge skolen. Otto Rosenstand var uenig, købte skolen og solgte den videre til Olav Kjems, der fortsatte som forstander. Han måtte lukke skolen i 1947, men videreførte den med hustruen Anna som feriekoloni og vandrerhjem.

1. oktober 1961 købte Jens Kristian la Cour Madsen stedet med støtte fra Tjæreborg-præsten Ejlif Krogager og biskop Henrik Dons Christensen i Ribe. Han ville oprette en kombineret efterskole og højskole –  en ungdomshøjskole – til 16-20 årige unge, som ikke havde fået nok ud af folkeskolen. Undervisningsmetoden var få fællestimer, mange valgfrie studiegrupper og studiefag. Det første elevhold ankom 3. november 1965. Fra 1968 blev skolen videreført som Ungdomshøjskolen ved Ribe.

I haven står grænsesten nr. 2, som oprindeligt markerede grænsen ved Spækbro og Grænsegrøften.

Kilder og litteratur

Krageskov, Finn: Her var engang en grænse. Ungdomshøjskolen ved Ribe i anledning af skolens 100 års jubilæum, Jelling 1995.

'); }