Vester Vedsted til Høm (21 km)

Første etape af Grænsestien begynder i Vester Vedsted, hvor der er mulighed for at gå en rundtur, og slutter i Høm. Det meste af ruten foregår på asfaltvej, men har brede grøftekanter eller fortov til den vandrende.

Der findes shelters i Vester Vedsted ved Digehytten på Vester Bjergvej og i Høm syd for Vesterlundvej samt flere overnatningsmuligheder i Ribe.

Vej & Park

Frodesgade 30
6700 Esbjerg

Skriv til Vej & Park

Shelters i Vester Vedsted

Stiforløbet

Der findes shelters i Vester Vedsted ved Digehytten på Vester Bjergvej og i Høm syd for Vesterlundvej samt flere overnatningsmuligheder i Ribe.

Hviding Kirke. Foto: Charlotte Lindhardt

Turen begynder på Sønder Kirkevej ud for Ungdomshøjskolen for Ribe. Følg Sønder Kirkevej mod vest og drej mod nord. Følg Mandøvej mod vest, indtil Ribediget ved Vadehavet. Følg stien mod syd, forbi grænsesten nr. 1, indtil Råhede Enge og gå mod øst. Ved Hviding Kirkevej kan man tage en afstikker til Hviding Kirke eller fortsætte mod nord ad Gadefennervej ind i landsbyen Råhede-Enderup.

Når Gadefennervej munder ud i Enderupvej, kan man fortsætte rundturen ved Vester Vedsted mod vest, mod nord forbi Fløjdiget og tilbage til Vester Vedsted, eller man kan følge Enderupvej mod øst.

Mod øst følges Enderupvej indtil Ribevej og dobbeltbyen Egebæk-Hviding. Ribevej er tæt trafikeret. Gå mod nord (Egebæk) indtil Bjørnkærvej. Følg Bjørnkærvej til den fortsætter i en trampesti langs markskel videre mod øst til stien møder grusvejen Klåbyhøjvej.

Følg Klåbyhøjvej til Vesterbækvej og fortsæt mod nord til Roagervej

Stien ved Høm. Foto: Charlotte LIndhardt Ved Roagervej fortsættes mod nord, forbi Klåby Sø og til Vesterlundvej mod øst.
Drej mod syd ved den første vej, og fortsæt dernæst mod øst ad Vesterlundvej indtil Høm. Ved Gl. Grænsevej kan man evt. følge vejen et par hundrede meter mod syd, hvor grænsen lå fra 1864 til 1920.

Natur

Turen går fra marskens åbne vidder til indlandets plantager og dyrkede jorder. Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt mod nord til Holland mod syd og er udpeget til verdensnaturarv.

Hvert år trækker 10-12 millioner fugle ind over området, og sort sol med de store stæreflokke, som flyver i smukke formationer, er en populær attraktion. Vadehavet giver liv til over 10.000 plante- og dyrearter, og hver 6. time skifter havet mellem ebbe og flod.

Digerne beskytter fastlandet mod de stormfloder, der igennem årene har kostet tusindvis af menneskeliv.

I marsken ligger landsbyerne højt placeret på værfter eller naturlige forhøjninger, som beskyttede mod stormflod. Længere inde kommer gesten, det faste land, hvor der fra 1860’erne og langt op i 1900-tallet blev anlagt plantager – ofte med hjælp fra Det Danske Hedeselskab, der blev stiftet i 1866.

Ved Klåby passerer man Klåbygård Mergelleje, som var i brug til ca. 1970. Det forladte mergelleje er blevet til en sø, hvor der bl.a. kan ses sumpmejse, fuglekonge og stor flagspætte.

Egnen omkring Høm er præget af landbrug med marker omkring landsbyerne og græsningsenge omkring vandløbene.

Seværdigheder

Oplev Vadehavet på nærmeste hold ved besøge Vadehavscentret eller tage traktorbussen over Låningsvejen til Mandø. Det frarådes stærkt at begive sig ud på Låningsvejen eller i Vadehavet på egen hånd. Højvandet stiger hurtigere, end man regner med.

Grænsestien går igennem mange små, velbevarede landsbyer og forbi velholdte marskgårde.

Besøg købstaden Ribe med de mange fredede og bevaringsværdige huse eller et af byens museer.

Lokale historier

Dobbeltbyen Egebæk-Hviding

Egebæk-Hviding var indtil 1920 delt mellem Danmark og Tyskland, og både smuglervarer og flygtninge krydsede grænsen ved dobbeltbyen.

Læs om dobbeltbyen Egebæk-Hviding

Grænsestationen i Egebæk-Hviding

Efter 1864 blev dobbeltbyen Egebæk-Hviding delt i to. Egebæk forblev dansk, mens Hviding blev tysk. Den 15. november 1887 åbnede Vedsted-Hvidding Station, hvor et jerngitter delte perronen i hhv. en dansk og en tysk del.

Læs om Grænsestationen i Egebæk-Hviding

Grænsespor ved Hviding

Grænsen kom til at dele dobbeltbyen Egebæk-Hviding, som lå i henholdsvis Vester Vedsted og Hviding Sogne. Hviding Kro var i nogle år gennemgangssted for dansksindede grænseoverløbere fra Tyskland. De blev smuglet over grænsen via gæstestalden.

Læs om grænsespor ved Hviding

Spor efter Grænsetiden ved Hviding Kirke

Hviding Sogn tilhørte 1864-1920 Preussen. På kirkegården står mindesten og gravminder over faldne fra 1. og 2. Verdenskrig.

Læs om spor efter grænsestiden ved Hviding Kirke

Grænseminder ved Vester Vedsted Kirke

Fra 1864 til 1920 gik grænsen syd om Vester Vedsted. Kirkegården rummer minder om grænsetiden og de to Verdenskrige.

Læs om Grænseminder ved Vester Vedsted Kirke

Grænsetidens minder ved kirkerne i Roager, Spandet og Seem

Ved kirkerne i Seem, Spandet og Roager findes spor fra grænsetiden. Ved Roager Kirke ses gravstedet for gårdejer Søren Andersen (1810-1849), som døde 22. januar 1849 under Slaget ved Brøns, hvor dansksindede borgere jog tyske skatteopkrævere på flugt.

Læs om grænsetidens minder ved kirkerne i Roager, Spandet og Seem

Digebyggeri ved Vadehavet

Det 6 m høje Ribedige og sluserne ved de store åer mellem Roborghus og Vester Vedsted blev opført 1911-1915.

Læs om digebyggeri ved Vadehavet

En dansksindet efterskole i Vester Vedsted

Ungdomshøjskolen ved Ribe startede som efterskole for unge, dansksindede sønderjyder. Grænsesten nr. 2 står i haven. Den stod oprindeligt ved Sprækbro og Grænsegrøften syd for Vester Vedsted og markerede grænsen fra 1864 til 1920.

Læs om den dansksindede efterskole i Vester Vedsted

Bunkers og bombefly i Vester Vedsted

Under 2. Verdenskrig var Vestkysten en del af tyskernes forsvar, Atlantvolden, og nord for Vester Vedsted anlagde tyskerne i 1943 tre bunkers med telefon, maskingevær og kanon. Området er privatejet og kan lejes til arrangementer og overnatning.

Læs om bunkers og bombefly i Vester Vedsted