Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Da Spandet Sogn var tysk

Fra 1865 og frem til Genforeningen i 1920 var der i Spandet Sogn placeret et tysk toldsted. Den dag i dag ses der stadig spor efter den tyske tid på eksempelvis bygninger og gravminder. 

Tysk grænsepersonale ved det tyske grænsehus på Toftlundvej 86. Foto: Historisk Arkiv i Seem Sogn.

Det tyske toldsted ved Fjærsted

Det tyske toldsted på Toftlundvej 86 omkring 1910.  Foto: Historisk Arkiv i Seem Sogn.Knap 100 meter fra Hømlund Kro med det danske toldsted i Seem Sogn lå den tyske grænse og Spandet Sogn.

I de første år, fra 1865 til 1873, var Fjerstedt Zollkontrolle, som det hed, lejet ind på Spandet Kro på Skolevænge 3. Derefter flyttede toldstedet tættere på grænsen, og i 1896 opførte bygmester Theodor Petersen i Spandet en ny bygning på Toftlundvej 86, som de tyske myndigheder brugte som toldsted indtil Genforeningen i 1920. Toldstedet havde indtil 1. august 1875 status som et Nebenzollamt I, dvs. et toldsted bemandet med både toldere og gendarmer.

Den 1. august 1875 blev Fjerstedt Zollkontrolle nedklassificeret til et Nebenzollamt II, hvor der kun var toldere, og hvorfra kun bestemte varer kunne udføres.

Ved dette toldsted stod grænsesten nr. 14, som i dag står ved Lintrup Kirke.

Tyske spor i Spandet Sogn

Der findes mange spor efter den tyske tid, især i form af bygninger med de karakteristiske udskårne vindskeder og dekorationer omkring gavle, kviste og vinduer – ofte i hvidt og rødt.

I landsbyen Spandet findes flere eksempler, bl.a. Spandet Forsamlingshus og Toftlundvej 106.

Spandet Forsamlingshus er blot et af de mange huse i sognet, som er opført i tysk byggestil


 

 

 

 

 

 

 

Toftlundvej 106. Foto: Charlotte Lindhardt

Ved forsamlingshuset står en Genforeningssten, og Spandets kirkegård bærer præg af den dansk-tyske tid med flere gravminder med tysk tekst.

Genforeningssten ved Spandet Forsamlingshus

 

 

Familien Smidt på Spandetgård

Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, kom familien Smidt på Spandetgård til at mærke følgerne.

Vilhelm Smidt (1842-1918) og Maren Smidt (1846-1907) fik 10 børn – fire piger og seks drenge, hvoraf en pige og en dreng var dødfødte, og en dreng døde som toårig. De fire drenge, der blev voksne, var alle i den tyske hær.

Den ældste, Hans, slap for militærtjeneste under 1. Verdenskrig, da han havde været indkaldt tidligere. Han forpagtede den gamle præstegård i Spandet og levede af landbrug. Efter krigen overtog han sin bror Sørens gård.

Peder blev indkaldt i 1916, men fremprovokerede en skade i knæet, så han slap for at blive sendt til fronten og blev hjemsendt.

Den yngste, Vilhelm, blev indkaldt i 1914 og sendt til østfronten ved Polen og Rusland. Han kom hjem efter fredsslutningen i 1918 med store psykiske men.

Mindetavle over Højrup Sogns faldne i Højrup Kirke. Søren Smidt fra Spandetgård faldt ved Hartmannsweilerkopf. Foto: Charlotte Lindhardt.

Den næstyngste, Søren, var ungkarl. Han havde en gård i Arnum og blev indkaldt i 1914. Han blev dræbt ved fronten i Frankrig i 1915. Søren blev begravet ved Hartmannsweilerkopf i Vosges-bjergene i Frankrig, tæt på den schweiziske grænse. Han er nævnt på mindepladen over egnens dræbte i Højrup Kirke.

Under krigen skrev familien mange breve, som er udgivet i bogform. Brevene blev censureret af de tyske myndigheder, og derfor handler de mest om dagligdags ting: Om mændene ved fronten mangler mad eller sokker, og hvordan det går på deres gårde. Mens Søren Smidt var indkaldt, blev hans gård drevet af en karl, Ingemann, og en tjenestepige, Marie.

Derudover har familien mange filosofiske overvejelser vedrørende religion, digte og litteratur. Familien sendte Højskolebladet og ugebladet Heimdal videre til mændene ved fronten samt sorgen over Sørens død. Da han døde, valgte karlen Ingemann at krydse grænsen til Danmark for at undslippe militærtjeneste.

Søren Hansen Smidt – den døde soldats fortælling

Søren Hansen Smidt var en af de 30-35.000 sønderjyder, som deltog i 1. Verdenskrig på tysk side. Af disse mistede ca. 6.000 livet i fremmed krigstjeneste. Søren Hansen Smidt skrev dagbog og breve til sin familie, indtil han døde ved fronten i 1915. Dette er Sørens fortælling.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Smidt, Peder H.: Hverdag og fest, Historisk Samfund for Sønderjylland 1964.

Aarhus, Marianne Blume (udg.): Det tunge budskab. Brevveksling i en sønderjysk familie under første verdenskrig, 2016.