Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bunkers og bombefly i Vester Vedsted

Vester Vedsted er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Indtil 1920 patruljerede grænsegendarmerne på Fløjdiget. Landsbyen har bunkers og en mindesten fra 2. Verdenskrig.

Fløjdiget syd om Vester Vedsted forhindrede oversvømmelse af landsbyen, hvis der kom stormflod fra syd, som ikke var beskyttet af noget dige. Fra diget stod færdigt omkring 1913 og til Genforeningen i 1920 patruljerede grænsegendarmerne på toppen af diget

Vester Vedsted og Fløjdiget

Vester Vedsted ligger med sine velbevarede bygninger smukt i landskabet tæt på Vadehavet. Landsbyen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og det er vanskeligt at forestille sig, at Vester Vedsted under 1. Verdenskrig var nær nabo til Tyskland og under 2. Verdenskrig en del af et militært beredskab.

Fløjdiget blev anlagt samtidigt med Ribediget, som blev opført 1911-1915, for at forhindre stormfloder i at komme ind i byen fra syd. Fløjdiget går ca. 2 km ind i landet. Grænsen gik lige syd for diget ved Sprækbro, og indtil Genforeningen i 1920 patruljerede grænsegendarmerne på toppen af diget, hvorfra der var god udsigt mod syd til at holde øje med smuglere og grænseoverløbere, især under 1. Verdenskrig, hvor der blev smuglet varer til dansksindede slægtninge mod syd, og soldater i den tyske hær forsøgte at flygte til Danmark.

Se digerne på kortet nedenfor.

Bunkers og det tyske forsvar

Da Danmark blev besat 9. april 1940, begyndte tyskerne at anlægge bunkers og andre militære anlæg over hele landet. Vestkysten blev en del af Atlantvolden, som skulle forsvare Hitlers Europa fra Norge til Frankrig, og bemandede bunkers med artilleri og pejlestationer blev en del af landskabet.

Nord for Vester Vedsted anlagde tyskerne i 1943 tre bunkers. Den største var kanonstillingen på 70 m2. Derudover var der en telefonbunker på 20 m2 og en maskingeværstilling på 6 m2. Kanonen dækkede farvandet mellem Mandø og Fanø og blev brugt til øvelser for tyske soldater.

I 2016 købte Ingvardt Jensen området for at åbne stedet for offentligheden. Han gravede bunkerne fri og restaurerede dem, og det er muligt at leje stedet til arrangementer eller overnatning.

Engelsk flystyrt

Natten til den tyske fører Adolf Hitlers fødselsdag den 21. april 1943 bombede de allierede tyske mål i Stettin og Rostock. På vejen dertil passerede flyene dansk luftrum, og ud over kanoner og antiluftskyts havde tyskerne fået deres Messerschmidt-jagere i luften. Det lykkedes tyskerne at skyde mindst 17 af de allierede fly ned, og 40 flyvere omkom.

Ved Mandø styrtede et canadisk Halifax HR 714, hvor tre af de syv besætningsmedlemmer omkom, og ved Vester Vedsted styrtede en Lancaster III ED 614, hvor alle syv ombordværende omkom.

Fra begravelsen af de 37 allierede flyvere, som blev skudt ned af tyskerne natten til den 21. april 1943. Kilde: https://www.airmen.dk/c014-37.htm.

Lancasteren mistede først halepartiet og kurede derefter ned mod 

Råhede, hvor flyet eksploderede. Seks besætningsmedlemmer var dræbt på stedet, mens P. J. Cramer få timer senere døde på Ribe Sygehus. De havde forsøgt at springe ud i faldskærm, men nåede det ikke.

Den 30. april 1943 blev 37 af de 40 omkomne begravet på kirkegården i Fovrfeld Gravlund. Ved begravelsen deltog en tysk feltpræst, og både den tyske værnemagt og Esbjerg Byråd nedlagde kranse.

Ved Sprækvej offentliggjorde beboerne i 2012 en mindesten over de syv omkomne fra Lancasteren. De var: Pilot P/O George M. Pettigrew; Flight Engineer Sergent James Cooper, Flight Sergent Patrick J. Cramer, Air Gunner Sergent Arthur Daley, Air Gunner Sergent Raymond G. Elkins, Bomb Aimer Sergent Archibald I. Mackay og Observer Sergent Walter D. Ramsay. Den 4. maj hvert år holdes en mindehøjtidelighed ved stenen.

Mindestenen for de syv engelske piloter De syv engelske piloter fra Lancaster-flyet blev begravet på kirkegården i Fovrfeld ved Esbjerg, som blev sidste hvilested for både tyske og allierede soldater. Foto: Charlotte Lindhardt.

Kilder og litteratur

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.