Grænsespor ved Hviding

Hviding Kro på Ribevej 58 har ligget på samme sted siden 1886. Kroen ligger på den tyske side få meter fra den gamle grænse. Overleveringen fortæller, at kroens personale skulle have hjulpet mange hundrede flygtninge over grænsen igennem kroen. Hvis folk gik ind i rejsestalden til venstre, blev de gennet over grænsen bag om kroen vest for landevejen.

Vej & Park

Frodesgade 30
6700 Esbjerg

Skriv til Vej & Park

Hviding Kro ca. 1900-1920. Rejsestalden fungerede som gennemgang for grænseoverløbere, der ville flygte til Danmark. Foto: Hviding Sognearkiv.

Hviding Kro

Da grænsen efter nederlaget i 1864 kom til at ligge på sognegrænsen mellem Vester Vedsted og Hviding, og det blev klart, at der ville komme toldstation til byen, åbnede en foretagsom mand i 1864 Høgsbro Chaussé-Krug lige syd for grænsen på Ribevej 111. Navnet henviser til, at landevejen var brolagt med chaussésten samt det tyske ord for kro.

Året før jernbanen mellem Ribe og Tønder åbnede i 1887, flyttede kromanden længere mod nord til Ribevej 58 for at få sin andel af jernbanetrafikkens kunder, og i nogle år hed kroen P. Chrestensens Gjæstgiveri. I 1900-tallet blev navnet ændret til Hviding Kro og Hvidinghus.

Kroen var i nogle år gennemgangssted for dansksindede grænseoverløbere fra Tyskland. De blev smuglet over grænsen via gæstestalden.

Da grænsen blev lagt i 1865, lejede det tyske toldvæsen sig ind på kroen, hvor Høgsbro (Hvidding) Zollkontrolle blev indrettet.

Tyske toldsteder

Det tyske toldsted flyttede omkring 1866 til Ribevej 71, hvor det lå indtil 1887. Toldstedet blev i 1867 et Nebenzollamt I, som var underlagt Haupzollamtet i Haderslev. Toldstedet var nedklassificeret til et Nebenzollamt II, hvor kun bestemte varer kunne fortoldes, fra 1875 til 1880.

Da jernbanen kom til, blev Hvidding Nebenzollamt I oprettet den 15. november 1887, og det fungerede som fælles toldsted i en nyopført bygning ved jernbanestationen.

Jernbanestationen var opført som en spejlvendt dobbeltbygning med en dansk og en tysk side.

Egebæk Kro og dansk toldsted

På den danske side af grænsen lå Egebæk Kro, som åbnede i 1859, da den gamle studedrivervej – Drivvejen – blev rettet ud og anlagt som landevej i 1860. Der havde siden begyndelsen af 1800-tallet været kro på Trækærvej 3, men nu flyttede kroen nærmere landevejstrafikken. Kroen lukkede i 1946, og huset på Bjørnkærvej 1 er nu privatbolig.

Det danske toldvæsen boede til leje i kroens østlige ende i 1865 og oprettede Egebæk Grænsetoldoppebørselssted, som 1. april 1901 blev nedlagt og ændret til kontrolsted under Ribe Toldsted. Under Egebæk Grænsetoldoppebørselssted hørte Vedsted Jernbanekontrol, som tog sig af kontrollen i forbindelse med jernbanetrafikken.

Gendarmhuset

På Enderupvej 58 ligger Gendarmhuset, som blev opført i 1905 som tjenestested for de tyske grænsegendarmer. De patruljerede fra Vesterbæk og ud til Vadehavet, to og to. De havde ordre til at skyde, hvis folk forsøgte at krydse grænsen ulovligt, og det kostede en russisk flygtning livet, da han under 1. Verdenskrig (1914-1918) forsøgte at komme ind i Danmark.

Tysk indflydelse

Da 1. Verdenskrig begyndte, forstærkede begge lande grænsekontrollen. Tyskerne havde en soldat stående for hver 100 meter i Hviding, og der blev holdt særligt øje med de danske, og folk holdt øje med hinanden. En dansk kvinde, Sine Philipp i Enderup, havde sagt til sin svigermor, at hun håbede, at tyskerne fik nogle gode klø! Svigermoderen angav hende, og hun måtte møde på banegården i Hviding, hvor en tysk officer gav hende en alvorlig advarsel.

I Hviding Sogn fejrede man de nationale tyske festdage, bl.a. kejserens fødselsdag, og i skolen sang børnene tyske fædrelandssange som ”Heil Dir im Siegenkranz” og ”Deutschland über alles”.

Kilder og litteratur

Bang Jensens erindringer: Om livet ved grænsestationen i Hviding, Hviding Sognearkiv.

Boesen, Marie (red.): Agnes Smidt fra Lundsmark, Træk af en Livshistorie, Historisk Samfund fra Sønderjylland 1955.

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Hostrup, Hans: En sønderjydes erindringer, Hviding 1970

Lauridsen, Niels J.: Gamle Minder 1923, Barndomserindringer fra Hviding Stationsby 1907-1920, Hviding Sognearkiv 2008.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.