Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839.Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.
I 56 år – fra 1864 til 1920 – blev grænsen ved Kongeåen bevogtet af gendarmer på både dansk og tysk side. Nogle af de første gendarmer var veteraner fra de slesvigske krige i 1848-1850 og 1864, og nogle af de sidste fulgte med til den nye grænse efter 1920. En af disse sidste var Peder Madsen Kjær, som var i Grænsegendarmeriets tjeneste i over 40 år. Vi har forsøgt at genskabe hans historie, som han selv kunne have fortalt den.
Peder Madsen Kjær var født i Vejen 26. september 1862. Han var søn af tjenestekarl Peter Kristian Kjær og hustru Marie Kirstine Pedersen.
Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår Peder Madsen Kjær begyndte ved Grænsegendarmeriet, men i kirkebogen for Vester Vedsted kan vi se, at han var sergent i området i 1898, for hans hustru, Hansine Marie Jensen, døde 25. september 1898. Den 3. november 1899 blev han gift for anden gang med Frida Elise Margrethe Andersen. Hun var 25 år gammel og født i Viuf.
I juli 1903 gjorde sergent 99 Kjær tjeneste i Hømlund, og dér greb han bolsmand, Peter Iversen i at indføre fire læs halm fra en mark syd for grænsen. Iversen boede i Hømlund på den danske side og ejede marken på den tyske, men han havde brugt en vej, hvor vareoverførsel var forbudt, og derfor blev han idømt en bøde på 6 kr.
I 1909 boede han i Vester Vedsted på Præstevej 2. Det ved vi fra en erindring om stormfloden, som ramte natten mellem 3. og 4. december 1909. Det var før, Ribediget blev opført, og stormfloden ramte så kraftigt, at flere gader i Ribe blev oversvømmet. Hos sergent Kjær gik vandet ind i huset.
Da Kjær endelig blev forfremmet, skrev oberstløjtnant Adolf Emil Rømmeling i indstillingen, at Kjær var begavet, pligtopfyldende og en dygtig underofficer. Ribe Herred havde rost ham, da han havde polititilsynet med digebyggeriet langs Vadehavet, hvilket også omfattede digebørsterne, som gerne nød spiritus i rigelige mængder. Kjær havde selv tidligere haft et spiritusproblem, som han nu havde overvundet, og den eneste grund til, at han ikke var blevet forfremmet før, var at en islandsk hest ikke kunne bære ham. Først da Grænsegendarmeriet i 1914 igen gik over til rideheste, blev Kjær forfremmet til bereden oversergent og fik tjenestested i Obbekær.
Peder Madsen Kjær fik børnene Hartvig, Emma og Alvine. Efter Genforeningen flyttede Kjær og familien til Bov, hvor han blev stabssergent ved den nye grænse. Senere flyttede Frida og Peder Madsen Kjær til Helsingør, hvor de døde i 1933 og 1937.
