Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Gendarmer og Genforeningen ved Gelsbro

Christian 10. besøgte Gelsbro ved Genforeningen. 95 % af indbyggerne i nabosognene, Spandet og Sdr. Hygum, havde stemt for Danmark.

 

Beruset i tjenesten

Skallebæk Mølle, tidligere toldsted, Haderslevvej 148. Foto: Charlotte Lindhardt.I Grænsegendarmeriets straffeprotokol står alle de tjenesteforsømmelser, som blev opdaget og straffet langs Kongeågrænsen mellem 1864 og 1919. Gendarmerne ved det danske toldsted i Gelsbro og Skallebæk-Varming var ingen undtagelse, og den hyppigste forseelse var druk. I december 1871 fik bereden korporal Scheefe den strengeste irettesættelse for på eget initiativ at have forlænget sin fritid og derved skabt uorden i vagtplanen.

Ved Varming kunne der også være problemer. I 1876 blev ubereden gendarm C. Christensen idømt 2 x 24 timers mørk og ensom arrest for at have mødt i beruset tilstand. I maj 1879 mødte ubereden gendarm H. Jensen også beruset og blev idømt 3 x 24 timers mørk og ensom arrest, men uden indskrænkning i kosten.

I september 1880 fik ubereden korporal P. Nielsen samme straf for at have beruset sig på en kro i selskab med en gendarm i stedet for at udføre sin tjeneste.

Ubereden gendarm N. P. Jørgensen blev i april 1886 idømt 4 x 24 timers mørk og ensom arrest i Ribe uden indskrænkning i kosten for at have forladt sin vagt for at deltage i en danseforlystelse i Skallebæk.

I august 1889 blev ubereden gendarm M. A. Jørgensen idømt 3 x 24 timers mørk og ensom arrest for at have forladt sin vigilance (vagt) i Skallebæk. Det gentog sig i 1891, hvor straffen blev forlænget med et døgn. Ubereden gendarm Anders Jørgen Nielsen var ligeledes beruset og omgikkes sit skydevåben ”utilbørligt” i 1894 og fik 4 x 24 timers mørk og ensom arrest. Han blev i øvrigt senere samme år forflyttet til Kalvslund og kort efter afskediget fra korpset med prædikatet ”ubrugelig.”

Afstemningen 10. februar 1920

Plakat i forbindelse med Genforeningen. Op til afstemningen 10. februar 1920 udgav både dansk- og tysksindede agitationsplakater, som skulle få folk til at stemme. Denne plakat bruger vikingernes lurblæser som et kald for at få Sønderjylland hjem til Danmark. Kilde: Spandet Sognearkiv.

Op til afstemningsdagen 10. februar 1920, hvor sønderjyderne skulle stemme om dansk eller tysk tilhørsforhold, udgav både de dansk- og tysksindede dekorative plakater og foldere med klare budskaber om, hvor man burde stemme sig hen.

 

 

 

 

 

Dansk agitationsplakat forud for afstemningen 10. februar 1920. Kilde: Spandet Sognearkiv.

Alle, der var født i et sønderjysk sogn, havde ret til at rejse hjem for at afgive deres stemme. I Spandet og Gram sogne nær Gelsbro, stemte 95 % af indbyggerne for dansk tilhørsforhold.

I Spandet Skole fejrede læreren dagen ved at give sine elever diktat med et glædesbudskab om den kommende genforening med Danmark.

 

Afstemningen foregik over to dage. I Zone 1, hvor man forventede et dansk flertal, var afstemningsdagen 10. februar. Her stemte 74,9 % for Danmark. Zone 2 syd for den nuværende grænse stemte 14. marts, og her stemte kun 24,9 % for dansk tilhørsforhold.

I mange sønderjyske sogne, bl.a. Sdr. Hygum, bliver Afstemningsdagen stadig markeret og fejret.

Ved Genforeningen med den nordlige del af Sønderjylland – Zone 1 – besøgte kongen Christian 10. flere af grænseovergangene. Ved Gelsbro rejste sognerådet en æresport og bestilte en hestevogn til sig selv, men kongen red så hastigt forbi, at hestevognen næsten ikke kom i brug.

Da Christian 10. kom til Gelsbro ved Genforeningen i 1920, blev han mødt af en æresprt. Kilde: Historisk Arkiv i Seem Sogn.Da Christian 10. kom til Gelsbro ved Genforeningen i 1920, blev han mødt af en æresport. Kilde: Historisk Arkiv i Seem Sogn.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Seem Sogn, Folk og tilskikkelser i 1000 år. Af et grænsesogns historie, Historisk Samfund for Ribe Amt 1997.

 

Lokalhistorisk Forening for Højrup Sogn.

Rigsarkivet: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.

Rigsarkivet: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.