Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Smuglere og gendarmer ved Klåby

Smugleriet over grænsen gik begge veje. Der, hvor varen var billigst, blev det købt og ofte blev varerne båret over grænsen på kroppen under kvindernes skørter. Toldere og gendarmer var ikke populære og det kom af og til til bataljer, parterne imellem. Gendarmerne skulle blive på deres post ude i terrænnet ellers blev de straffet - ofte med fængsel.

Smugleri

Smugleriet over grænsen gik begge veje; hvis en vare var billigst i Tyskland, blev den smuglet til Danmark og måske solgt til en højere pris – og omvendt. Ofte var der tale om mangelvarer som tøj og fødevarer. Mads Hansen, som var født i Varming i 1889, voksede op på en gård, og når familien manglede tøj, gik de til Skærbæk via Klåby til Vester Vedsted-Hviding, hvorfra de tog toget over grænsen. De købte det nødvendige og bandt varerne fast på kroppen. Det var almindeligt kendt, at egnens kvinder brugte underskørt, hvori de syede en stor smuglerlomme. Hvis de havde købt mere, end der var plads til, sendte familien det til købmanden i Fjersted – også på den tyske side, hvorfra det var lettere at gå uset over grænsen. Blandt andet sko var en ulovlig smuglervare, og derfor gik man ofte til Tyskland iført de gamle sko og hjem til Danmark i nye sko.
Grænsen ved KlåbyGendarmerne blev drillet

Toldere og gendarmer indgik i områdets dagligdag, men kontrollen var ikke populær. Omkring 1906 boede på Klåbygård en gårdbestyrer, A. Jacobsen, som grænsegendarmerne indberettede til herredsfogeden i Ribe, fordi han chikanerede dem på vagten. Når han passerede dem i hestevogn, kørte han så tæt på gendarmerne, at de måtte søge tilflugt i grøften. En anden gang havde han til hest mødt oversergent Rasmus Hartvig Andersen, der ligeledes var på hest, og Jacobsen knaldede så hårdt med sin pisk, at oversergentens hest stejlede og kastede oversergenten til jorden. Derudover lod Jacobsen sin hund løbe frit rundt og bide gendarmerne. Han blev idømt 4 kr. i bøde og bedt om ikke fremover at genere gendarmerne.

Embedsforsømmelser

Embedsforsømmelser

I straffeprotokollen for Grænsegendarmkorpset kan man se, at det ikke altid var pligten, der kaldte. Natten mellem 5. og 6. juli 1893 blev gendarm K. Madsen fundet sovende på sin vagt og blev idømt 3 x 24 timers mørk og ensom arrest i Ribe, uden indskrænkning i kosten. Året efter blev C. C. Holst idømt 4 x 24 timers mørk og ensom arrest uden kostindskrænkning for både at have sovet på vagten, for tjenesteforsømmelse og grov kvarteruorden, som formentlig var ballade i tjenesten.

I 1909 fik Søren Hansen Madsen en alvorlig irettesættelse med trussel om afskedigelse, hvis han igen blev fundet indenfor på Klåby Toldsted i stedet for ude på vagt. Han er i øvrigt fotograferet sammen med kollegaen Laurids Madsen ude foran et læskur i 1909. Dette såkaldte gendarmhus var ikke en officiel bygning, men opført af gendarmerne for at give læ i det åbne, flade landskab. I de første år efter grænsens etablering kunne gendarmerne blive straffet for at opholde sig i disse skure, men senere blev reglerne lempet

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Suppevisk – Skikkelser, sprog og skæbner i Seem Sogn, Seem 2018.

 

Trap Danmark, 5. udgave.

Aaskov, Erling: Roager sogn – Historier om Roager sogn, 2018.

Rigsarkivet: Grænsegendarmeriet, Straffeprotokol 1865-1919.