Det kan du også opleve
I området omkring Grænsestien finder du mange andre steder, som også er et besøg værd. Her er både noget for de historisk interesserede og de, som gerne vil vide mere om den unikke natur i området.
Ribe
Grænsestien løber ca. 8 km syd for Ribe, og den tidligere kongerigske enklave forblev dansk efter grænsedragningen i 1864. Byen bærer stadig spor efter både krigen og genforeningen.
Sæt gerne tid af til at besøge Nordens ældste by, Ribe. Her kan du opleve byens særlige stemning på en slentretur via de brostensbelagte gader. Ribe Domkirke er et byens kendteste vartegn, og så inviterer byen også på et væld af museumsoplevelser. Lige fra vikinger, kunst og til samfundskritikeren Jacob A. Riis.
Vadehavet
Grænsestien begynder tæt på diget ved Vester Vedsted, og langs ruten kan man opleve noget af den natur, der kendetegner vadehavsområdet.
Den danske del af Vadehavet er optaget på UNESCO’s liste over verdens arv og er en del af det største tidevandsområde i verden.
Den exceptionelle natur kommer af, at Vadehavet ændrer sig markant to gange om dagen. Ved lavvande fritlægges sand- og mudderflader fyldt med liv, men de oversvømmes igen og bliver til hav. Det nyder mere end 10.000 plante- og dyrearter godt af.