1. Forside
  2. Historier fra stien
  3. Toldere og toldsteder
  4. Told- og grænsestationer langs 1864-grænsen

Told- og grænsestationer langs 1864-grænsen

Da grænsen mellem Danmark og Tyskland lå fast 23. december 1864, oprettede begge lande toldstationer og grænsebevogtning ved overgangssteder og forbindelsesveje mellem landene. 

Bevogtning og grænsekontrol

Da grænsen mellem Danmark og Tyskland lå fast 23. december 1864, oprettede begge lande toldstationer og grænsebevogtning ved overgangssteder og forbindelsesveje mellem landene. Dette forhindrede naturligvis ikke folk i at krydse grænsen ulovligt andre steder. I visse perioder blev kontrollen forstærket, fx for at undgå smittefare under kvægpesten i Tyskland i 1877 og koleraepidemien i 1892, samt for at hindre fjender, smuglere og flygtninge i at krydse grænsen under 1. Verdenskrig 1914-1918.

Begge lande inddelte toldstederne i tre kategorier alt efter mængden af trafik på stedet. Kontrolstedet kunne ændre kategori, hvis trafikken steg eller faldt.

I Danmark var den højeste klassifikation et grænsetoldoppebørselssted. Her kunne al ind- og udførsel fortoldes, og dette var bemandet med toldere og gendarmer. I Tyskland hed dette et Nebenzollamt I.

Næste kategori var et grænsekontrolsted, hvorfra kun bestemte varer kunne fortoldes, og her var kun toldere ansat. Dette svarede i Tyskland til et Nebenzollamt II.

Laveste klassifikation var en anmeldelsespost, hvorfra man kun kunne udføre toldfri varer. Her var ingen toldere; kun grænsegendarmer. I Tyskland oprettede man statistiske anmeldelsesposter, som noterede mængden af varer.

Se information om de enkelte toldsteder ved at klikke på symbolerne på kortet nedenfor.

Hør tolderens beretning (lydfil)

Det danske toldvæsen

I Danmark var toldvæsenet fra 1839 underlagt fire overtoldinspektorater, som dækkede Slesvig, Sjælland og Lolland-Falster, Fyn og Jylland. Overtoldinspektoratet for Slesvig blev nedlagt efter nederlaget i 1864, og ved Genforeningen i 1920 kom Sønderjylland ind under Overinspektoratet for Jylland. Overtoldinspektoraterne blev nedlagt i 1965.

Tolderne havde en dagliguniform og en gallauniform. Dagliguniformen bestod af en mørkegrøn uniformsjakke med opslag af sort fløjl, en mørkegrøn hue, stålgrå bukser, sort vest og sort halsbånd.

Uniformen var udsmykket efter rang. Gallauniformen var med høj hat og kjole. Krydstolderne og deres besætning havde en mere praktisk uniform til arbejdet til søs.

Langs 1864-grænsen i Esbjerg Kommune har der været kontrolsteder ved kysten ud for Mandø, Vester Vedsted, Egebæk, jernbanestationen i Egebæk-Hviding, Klåby, Høm, Hømlund, Gelsbro/Skallebæk, Obbekær, Fæsted Hede, Kalvslund og Villebøl. Derudover var der et større toldsted i Ribe.

Grænsegendarmeriet

Danske gendarmer og tyske toldere og gendarmer

Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge. Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Korpset har skiftet navn flere gange, siden 2015 har det heddet Værnfælles Militærpoliti. Uniformen bestod af lyseblå bukser, frakke og kappe.

Grænsegendarmernes opgave var at bevogte grænsen og sikre, at grænseoverløbere, smuglere og tyske spioner ikke kom ind i Danmark. Derudover hjalp grænsegendarmerne tolderne ved grænsetoldoppebørselsstederne og holdt øje med trafikken ved anmeldelsesposterne. De bosatte sig tæt ved grænsen, men gendarmhusene var ikke officielle embedsboliger, og der findes ingen samlet registrering af dem.

Det tyske toldvæsen og grænsegendarmeri

Forvaltningen hørte under Hauptzollamt – hovedtoldamtet – i Haderslev, som var underlagt Deutsche Zollverein. Det var en toldsammenslutning mellem de tyske stater, som trådte i kraft 1. januar 1834 og havde til formål at styrke den indre økonomiske politik og de ydre grænser.

De tyske toldbetjente havde mørkeblå uniformer. Der var tyske kontrolposter ved Høgsbro, jernbanestationen i Egebæk-Hviding, Vesterbæk, Fjærsted, Gelsbro, Harreby og Bavnegård.

De tyske grænsegendarmer, Königlich Preußische Landgendarmerie, eksisterede 1812-1918, hvor korpset blev omdannet til et sikkerhedspoliti.

De tyske gendarmer havde mørkegrønne jakker og indtil 1871 mørkegrønne bukser. Derefter blev bukserne blåsorte indtil 1916, hvor hele uniformen blev grå.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Hansen, Aage Emil og Cock-Clausen, Ingeborg: Uniformer i Toldvæsen og Grænsegendarmeri, Told- og Skattehistorisk Selskab 1992.

 

Rigsarkivet Viborg: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1882-1961.

Rigsarkivet Viborg: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.

 

Kilder og litteratur