1. Forside
  2. Historier fra stien
  3. Grænsedragningen 1864
  4. Grænsedragningen 1864

Grænsedragningen 1864

Grænseproblematikken mellem Danmark og Tyskland havde rødder i Ribebrevet fra 1460, hvor de holstenske riddere svor Danmarks Christian 1. troskab.

Ribebrevet

Før 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Slesvigs befolkning var blandet dansk-tysk, mens Holsten og Lauenborg havde flest tyske indbyggere og var medlemmer af Det Tyske Forbund, som bestod af flere småstater.

Grænseproblematikken mellem Danmark og Tyskland har rødder i middelalderen. I gammel tid gik Danmark til Ejderen, og en del af jorden var ejet af adelsslægter. Den 5. marts 1460 blev det såkaldte Ribebrev mellem den danske konge, Christian 1., og de holstenske riddere udfærdiget. Ridderne hørte oprindeligt under greven af Holsten, men i 1459 uddøde denne linje, og som en anerkendelse af den danske konge valgte ridderne at sværge troskab til ham.

I Ribebrevet, som findes i to eksemplarer på Rigsarkivet og Gottorp Slot, stod, at hertugdømmerne Holsten og Slesvig for evigt skulle høre sammen – ”ewich tosamende ungedelt”. Dermed blev Slesvig og Holsten en helhed med dansk tilhørsforhold.

De slesvigske krige

Efter Grundlovens vedtagelse i 1849 ønskede Danmark at få samme lovgivning i både Danmark og hertugdømmet Slesvig-Holsten, men tyskerne var imod, hvilket førte til 1. Slesvigske Krig, Treårskrigen 1848-1850. Danmark vandt, men uden at problemet var løst. Ved Novemberforfatningen i 1863 vedtog Danmark at udskille Holsten fra riget og i stedet knytte Slesvig tættere til sig. De tyske stater repræsenteret ved Preussen og Østrig-Ungarn ville ikke godkende dette, og 2. Slesvigske Krig – Krigen i 1864 – var en realitet.

Den 2. slesvigske krig – Krigen i 1864 – førte til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var en national katastrofe. Danmark mistede 1/3 af sit samlede areal – fra 58.036 km2 til 39.000 km2 – og 2/5 af befolkningen – fra 2,6 mio. indbyggere til 1,6 mio. indbyggere. Foto: Esbjerg Kommune.Danmark led et stort nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864, tyske og østrigske tropper var allerede langt oppe i Jylland, og 20. april 1864 underskrev parterne en våbenhvile. I juni brød krigen ud igen, og Danmark mistede Slesvig-Holsten.

Tabet af Sønderjylland

Den endelige fredstraktat blev underskrevet 23. december 1864, og 22. april 1865 var grænsen fastlagt. Danmark afstod hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg inklusive de kongeligt ejede områder (enklaver) i disse. Som erstatning for de kongerigske enklaver fik Danmark Ærø og otte sogne syd for Kolding.

Ribe havde en særlig status, fordi byen siden 1200-tallet, bortset fra nogle omtumlede år 1330-1375, havde været dansk kongerigsk enklave. Derfor forblev Ribe syd for Kongeåen dansk. Foto: Charlotte Lindhardt.

Ribe havde en særlig status, fordi byen siden 1200-tallet, bortset fra nogle omtumlede år 1330-1375, havde været dansk kongerigsk enklave. Denne særstatus betød, at grænsen blev trukket syd og øst for byens nærområde.

Kalvslund Sogn syd for Kongeåen blev overgivet til tyskerne, men bønderne ville derved få jord på begge sider af grænsen og anmodede kongen, Christian 9., om at måtte komme til Danmark, hvilket lykkedes. Det hang også sammen med, at vejen mellem Ribe og Kolding på dette stykke ville gå gennem tysk område, hvilket var upraktisk for de to danske byer. Til gengæld for disse områder fik tyskerne et areal ved Brænøre syd for Kolding.

Genforening

Dansk plakat, som agiterede for, at sønderjyderne stemte sig hjem. Kilde: Spandet Sognearkiv.Da Tyskland tabte 1. Verdenskrig (1914-1918), fik Danmark og sønderjyderne et nyt håb om at få det tabte land tilbage.

Efter fredsslutningens bestemmelser i Versaillestraktaten af 28. juni 1919 blev det vedtaget, at folket skulle stemme om tilhørsforholdet.Området blev delt i to afstemningszoner. Alle over 20 år, og som var født i området eller havde boet der siden 1900, havde stemmeret.

Dansk plakat, som agiterede for, at sønderjyderne stemte sig hjem.
Kilde: Spandet Sognearkiv.

 

I Zone 1 mod nord foregik afstemningen 10. februar 1920. I alt stemte 91,5 % af de 111.191 

stemmeberettigede. Af dem stemte 74,9 % for Danmark. Der var tysk flertal i Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Højer og Tinglev samt enkelte andre landsbyer.

Genforeningsflagstangen i Vedels Anlæg i Ribe med to slesvigske løver på den ene side og de tre danske løver på den anden. Foto: Charlotte Lindhardt

Zone 2 i syd holdt afstemning 14. marts 1920. Der var 70.854 stemmeberettigede og en stemmeprocent på 91 %. Af disse stemte 19,2 % for Danmark.

Den 15. juni 1920 – på Genforeningsdagen – overtog Danmark regeringsstyret af Nordslesvig. Den 10. juli 1920 red Christian 10. over grænsen på sin hvide hest og markerede officielt genforeningen med det tabte land.

Kilder og litteratur

Eliassen, P.: Kongeåen eller Den gamle Grænse, bind 1-2, 1925-1926.

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Trap Danmark, 5. udgave.