Flugt til Danmark
Der findes ingen officielle optegnelser over dem, der flygtede til Danmark under 1. Verdenskrig, men historikerne anslår, at det var mindst 2.400 personer. I begyndelsen var det dansksindede soldater, som ville undgå tysk krigstjeneste, senere fulgte bl.a. russiske krigsfanger. Det gik ikke altid godt.
I et dige på en mark ved Varminglund ligger en flygtning begravet. Ingen kender hans nationalitet eller ved, om han var soldat eller krigsfange. Da han ville passere grænsen ulovligt, blev han råbt an og skudt. De lokale begravede ham i diget og lagde en jernstang over. Stedet findes endnu.
Karen Poulsen fra Kamtrup
En af Sønderjyllands største heltinder er Pigen fra Kamtrup – Karen Poulsen (1888-1981). Hun hjalp 200-400 flygtninge over 
grænsen til Danmark. Hun var født i Sønder Hygum, som efter 1864 var tysk, af dansksindede forældre. I 1913 fik Karen Poulsen en datter, Ingeborg, født uden for ægteskab. Karen Poulsen var forlovet, men ikke gift. Ved 1. Verdenskrigs udbrud blev hendes forlovede indkaldt til den tyske hær, og han faldt i krigens første måneder. Hun tog hjem til sine forældre i Kamtrup sammen med datteren, og da hendes ene bror i 1915 kom hjem på orlov, hjalp hun ham med at desertere og gå over grænsen.
Rygtet spreder sig
Kort efter blev Karen Poulsen opsøgt af andre soldater, som også ønskede hendes hjælp, og en omfattende menneskesmugling begyndte. I de kommende år sørgede hun for at få plads som tjenestepige på gårde tæt ved grænsen, mens datteren blev passet af bedsteforældrene. Først tjente hun hos den tysksindede præst i Sønder Hygum, pastor Bachmann, hvor der var indkvarteret tyske soldater, men alligevel formåede Karen Poulsen at smugle folk over. I foråret 1915 fik hun plads på Foldingbro Kro, hvis have gik ned til Kongeåen og tæt på grænsen, og i vinteren 1915 fik hun plads ved Gjelsbro Kro ved Gels Å. Fra foråret 1916 til november 1917 tjente hun på Aarupgaard nær Gelsbro.
Karen Poulsen ved Gelsbro 1916
Karen Poulsens metoder varierede. Hun var god til at læse mennesker og flirte med vagterne, men der findes intet historisk belæg 
for, at hun skulle have gjort mere end det. Hun bestak grænsevagterne med chokolade og andre mangelvarer. Nogle gange lod hun, som om flygte var en kæreste og gik åbenlyst hen til og over grænsen. Andre gange lod hun, som om hun og soldaten badede i Kongeåen, hvorefter han gik over på den danske bred. Nogle flugtforsøg foregik om natten, andre om dagen.
Efter krigen
Karen Poulsen var flere gange i de tyske myndigheders søgelys, for selv om det lykkedes hende at få enkelte tyske soldater til at vende det blinde øje til, var hendes ry som grænsesmugler almindeligt kendt. I sommeren 1917 blev hun stævnet for den tyske krigsret i Christiansfeld, og den 21. november 1917 måtte hun selv flygte til Danmark.
Efter krigen blev hun gift med bager Johannes Hemming Erik Ditmar Hansen, og de fik datteren Gudrun. Ægteparret drevet et konditori i København. Deres sidste år tilbragte de i Køge, hvor de er begravede.
