1. Forside
  2. Følg stien
  3. Vester Vedsted til Høm (21 km)
  4. Dobbeltbyen Egebæk-Hviding

Dobbeltbyen Egebæk-Hviding

Egebæk-Hviding var indtil 1920 delt mellem Danmark og Tyskland, og både smuglervarer og flygtninge krydsede grænsen ved dobbeltbyen. 

Et håndkoloreret postkort fra grænsen ved Egebæk-Hviding mellem 1910 og 1916. Foto: Wilhelm Schützsack, tilhører Hviding Sognearkiv.

Grænseby

Egebæk-Hviding hed tidligere Vedsted og var indtil 1920 delt i to. Toldbygningerne lå på hver sin side af grænsen i dobbeltbyen. Nord for grænsen vajede Dannebrog, mod syd det tyske kejserflag i sort, hvidt og rødt, der var Tysklands officielle flag fra1871 til 1919. De to toldstationer var spejlbilleder af hinanden og lå i forbindelse med jernbanestationen. Jernbanestationen var delt i en dansk og en tysk del, og hovedvej 11, som nu dagligt befærdes af danskere og tyskere fra nord og syd, var spærret af en bom. 

I toldstationerne var der både kontorer og funktionærboliger for tolderne.

Dette kort fra 1. halvdel af 1900-tallet viser opdelingen af Egebæk-Hviding. Grænsen gik midt gennem byen og slog et lille sving syd om stationen, som var opdelt i en dansk og tysk halvdel. Byen hed dengang Vedsted, men skiftede senere navn, da landsbyerne Egebæk og Hviding voksede sammen. Kilde: Geodatastyrelsen.
Dette kort fra 1. halvdel af 1900-tallet viser opdelingen af Egebæk-Hviding. Grænsen gik midt gennem byen og slog et lille sving syd om stationen, som var opdelt i en dansk og tysk halvdel. Byen hed dengang Vedsted, men skiftede senere navn, da landsbyerne Egebæk og Hviding voksede sammen. Kilde: Geodatastyrelsen.

Helt til Genforeningen i 1920 var grænsekontrollen på begge sider streng. I foråret 1919 ville en sønderjysk kvinde syd for grænsen hjem fra Ribe. Hun fulgtes med sin 10-årige datter, men kvindens passérseddel var forældet. Vest for Vedsted-Hviding Station forsøgte de at snige sig over grænsen, men blev opdaget af en dansk dragon. Han havde ordre til at affyre varselsskud og dernæst skyde, hvis varslingen ikke hjalp. Kvinden hørte varselsskuddet, men troede, at hun kunne nå at smutte over. Kun et par skridt fra grænsen, blev hun dog ramt af et skud i bækkenet og faldt om.

Kvinden blev fragtet til sygehuset i Ribe, hvor hun døde. Nogen tog sig af pigen, indtil hun kunne komme hjem til familien. De lokale aviser skrev, at dragonen havde udvist tjenesteforseelse, men i den efterfølgende undersøgelse blev dragonen frikendt, fordi han havde handlet korrekt efter ordren.

Hør tolderens beretning (lydfil)

Smugleri

Dragonen troede formentlig, at kvinden var smugler, og mistanken var ikke ubegrundet. Smuglerne var både voksne og børn. Som 10-årig løb Jens Olsen nogle gange over grænsen til Ribe, hvor han købte peber, kanel og andre småting, som han solgte til købmanden i Hviding.

Under 1. Verdenskrig var der udførselsforbud af mange varer, og Ribe Toldkammer havde travlt med at indberette organiseret og uorganiseret smugleri fra de forskellige toldsteder til Overtoldinspektoratet i Jylland. I Vedsted blev 24. december 1918 opsnappet 480 kg fisk, som F. L. Kristensen i Nymindegab havde forsøgt at sende sydpå som ferske torsk, men viste sig at være tørrede kuller og torsk, som var mere holdbare og værdifulde.

Samme måned konfiskerede toldbetjenten i Vedsted æsker med dansk juletræspynt i form af Dannebrogsflag og julelys, som nogle borgere forsøgte at smugle sydpå til dansksindede slægtninge. Det var efter fredsslutningen, men Sønderjylland var stadig tysk.

De fleste smuglervarer var forbrugsting som cykeldæk, kaffe, krydderier, tekstiler og tøj. Op til Genforeningen smuglede man rødt og hvidt stof, som sønderjyderne kunne sy danske flag af.

Flugtruter

Tæt på velbevogtede hovedfærdselsårer som jernbanestationen og landevejen til Ribe var flugt næsten umulig, men det lod sig gøre. Hviding Kro på Ribevej 58 lå på den tyske side, og derfra hjalp kroens personale mange over grænsen. Rejsestalden havde en udgang bag landevejen, hvorfra tyske flygtninge blev gelejdet videre.

En anden flugtmulighed var simpelthen at flytte. En tysk homøopat boede i et hus klos op ad grænsen. Han var født dansk, men havde tysk statsborgerskab, og under 1. Verdenskrig blev han indkaldt til den tyske hær. Derfor pakkede han sit tøj og kravlede over havehegnet, som udgjorde grænsen til Danmark. Dér fandt han en ny bolig, hvorefter han en nat vendte tilbage og hentede resten af familien og en stor del af møblementet over hegnet. Det hjalp, at vagtposten fik en flaske snaps for at vende ryggen til flugten.

Kilder og litteratur

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.

Rigsarkivet: B-297, Overtoldinspektoratet for Jylland, Sager vedr. udførselsforbud 1914-1914, pakke 1311.