Den ensomt beliggende Hviding Kirke er opført i vulkansk tufsten og påbegyndt i anden halvdel af 1100-tallet. Tidligere var området et betydningsfuldt handelsområde, og arkæologerne har fundet store gårdsanlæg fra 700-tallet til middelalderen.
Hviding Nakke var indtil op i 1600-tallet en vigtig udskibnings- og ladeplads for handelsvarer, bl.a. stude, som ført ud i Vadehavet og hejst ombord på skibe, som sejlede dyrene til Holland og Tyskland. Skibene, som sejlede i Vadehavet, var fladbundede everter, som også kunne gå op i de store åer.
Bag kirken står en mindesten med navne på 26 faldne fra sognet i 1. Verdenskrig. Langt de fleste blev begravet på slagmarkerne i Frankrig.
