Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Obbekær Sogn opstod som følge af grænsedelingen

Obbekær Sogn blev oprettet efter den nye grænsedeling i 1864. Kirkegården har gravminder med tilknytning til Grænsegendarmeriet, toldvæsenet og grænsestriden.

Et nyt sogn

I sognene omkring den nye grænse efter 1864 var der stor usikkerhed om, hvilket land man ville komme til at tilhøre. Ved Obbekær blev det nødvendigt at oprette et helt nyt sogn, og der opstod en landsby, som mindede om de stationsbyer, som voksede frem langs jernbanenettet, men uden at byen fik en togforbindelse.

Obbekær Sogn blev efter nederlaget i 1864 udskilt fra Fole ved at dele sognet i den kongerigske og den hertugelige del. Kilde: Historisk Atlas.Obbekær Sogn blev efter 1864 udskilt fra Fole Sogn, der blev tysk. Det skyldtes, at Obbekær-området tilhørte kongeriget Danmark, mens resten af Fole Sogn overvejende tilhørte hertugdømmerne. Det nye sogn bestod mest af hedesletter og store moseområder, som blev opdyrket. Desuden fik sognet tildelt en lille enklave syd for Ribe Å i Seem Sogn. Obbekær Sogn blev en del af Ribe og Gørding Herreders provsti, men sognebørnene måtte stadig gå i kirke i Fole på den tyske side af grænsen.

Først i 1884-85 fik Obbekær sin egen kirke, som var tegnet af arkitekt L. A. Winstrup. Kirken var inspireret af den senromanske periode med rundbuede friser og vinduer, men med flade lofter indvendigt.

Obbekær Kirke blev indviet 20. december 1885. Indtil da måtte sognets indbyggere søge kirken i Fole, som lå på den anden side af grænsen. Foto: Charlotte Lindhardt.

Kirkesogn i et grænseland

Der blev oprettet toldsted ved Obbekær-Harreby, og sognet blev lige som de øvrige sogne langs grænsen præget af sameksistensen mellem dansk- og tysksindede. Sindelagsstriden stod ikke alene i hjemmene, men også i det offentlige rum. I forsamlingshuset, som blev opført i 1896, mødtes dansksindede fra syd og nord til foredrag, fællessang, dilettant, gymnastik og kaffebord.

Derudover fik kirkegården i Obbekær et markant vidnesbyrd om grænsestriden. 

Hans Jessen kom ind i Toldgrænsevæsenet i 1871, og hans første tjenestested var Vejstrupskov nord for Christiansfeld. Dér blev han idømt 24 timers mørk og ensom arrest for at have drukket sig fuld på Hejls Kro. Han fortsatte dog i tjenesten og kom bl.a. til Vester Vedsted, Egebæk og Høm. Foto: Charlotte Lindhardt.Rasmus Andersen var sergent i Grænsegendarmeriet. Han var gift tre gange; første gang med Christiane Christiansen, som døde i 1885, anden gang med Lene Andersen, som døde i 1913, og til sidst med Marie Kathrine Petersen, som overlevede ham. Foto: Charlotte Lindhardt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den pensionerede sergent ved Grænsegendarmeriet, Rasmus Jørgensen, var født i Fjellerup i Fjelsted Sogn på Nordfyn. Foto: Charlotte Lindhardt.Martin Nielsen kom ind i Toldgrænsekorpset i 1890 og tjente Kalvslund, Varming, Klåby og Obbekær. I 1901 blev han idømt 4 x 24 timers mørk og ensom arrest for at have lagt sig til at sove på skolen i stedet for at passe sin vigilance (vagt) i Obbekær. Foto: Charlotte Lindhardt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er begravet en del embedsmænd fra Grænsegendarmeriet og toldvæsenet, men det mest politiske gravminde er rejst over Sigvard Frederik Christian Hense (1812-1895), som var født i København. Han blev optaget på Det Kgl. Kunstakademi og ville være kunstmaler, men formåede ikke at rykke op i næste årgang. Derfor rejste han til Jylland for at blive landmand. Han giftede sig med Ane Dorthea (1814-1907) og købte en gård i Hygumskov.

Under 1. Slesvigske Krig 1848-1851 ønskede de tysksindede at betale skat til den tyske kejser og ikke den danske konge, hvilket Sigvard Hense, som i mellemtiden var blevet skatteopkræver, nægtede og opfordrede andre til det samme. Slesvig-holstenerne idømte ham derfor 60 dages fængsel og bortauktionerede hans ejendom. Sigvard Hense henvendte sig til den danske konge, Frederik VII, som hjalp ham økonomisk.

Sigvard Hense fortsatte med at male, og nogle af hans billeder findes på danske museer og rundt omkring på egnen. Han flyttede ind hos en datter på Fæsted Kro i Sdr. Hygum Sogn, som var tysk. Han ville dog begraves i dansk jord og købte en gravplads på kirkegården i Obbekær. Han investerede også i sit eget gravminde, et sort støbejernskors, som han malede rødt og hvidt. Han malede selv teksten, inklusive ”189­ ” med et tomt sidste felt, fordi han forventede at dø i 1890’erne.

De hvidmalede smedejernskors for Sigvard og Ane Dorthea Hense. Oprindeligt var teksten malet med rødt som det danske flag. Sigvard Hense var landmand og skatteopkræver i Sønderjylland, men nægtede at opkræve skat for de tyske myndigheder og ville begraves på dansk jord. Foto: Charlotte Lindhardt.

Da Sigvard Hense døde i 1895, havde han efterladt en pensel og lidt maling til at færdiggøre gravmindet med. Hans kiste blev ført over sogne- og landegrænsen til Obbekær. Ved grænsen blev Dannebrog lagt over kisten, og et orkester fulgte ham til graven.

Kilder og litteratur

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Hygum Hjemstavnsforening (udg.): Hygum Sogn, Træk fra oldtid til nutid, Hygum Hjemstavnsforening 1972.

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

 

Kvist, Preben: Obbekjær, eget tryk 1996.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Trap Danmark, 5. udgave.

Rigsarkivet: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.