Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Det danske toldsted ved Hømlund Kro

Ved det danske toldsted ved Hømlund Kro lejede det danske toldvæsen et værelse på kroen til toldkontor indtil toldasistenten ønskede at gifte sig. Toldassistenten havde skiftet jobbet ud fra grænsegendarm, for det var svært - ja, næsten umuligt - for menige gendarmer at gifte sig. Derfor var der stor udskiftning i gendarmkorpset.

Hømlund Kro brændte i 1972, og der blev opført et nyt stuehus på grunden.

Anmeldelsespost og toldsted

I Hømlund var det nærmeste hus på dansk side kroen på Toftlundvej 82, og det danske toldvæsen valgte derfor at leje et værelse, hvor tolderen boede og ordnede toldforretninger. Hømlund Kro var et grænsetoldsted, hvor kun bestemte varer kunne fortoldes, og hørte indtil 1. april 1901 under Egebæk Grænsetoldoppebørselssted; derefter under Ribe Toldsted. Desuden var der på vejen mellem Høm og Roager et par kilometer mod sydvest en anmeldelsespost, hvorfra man kunne udføre toldfri varer.

Folk brugte ikke altid vejene, men krydsede også grænsen ved markskel og over grøfter, den såkaldte grønne grænse. Derfor var arbejdsfordelingen, at tolderne holdt opsyn med vejene, mens gendarmerne overvågede den grønne grænse. I 1871 kom der en korpsbefaling, som gav gendarmerne tilladelse til at afløse tolderne, når de ikke kunne være på toldstedet, for eksempel når toldassistent J. C. Hansen ved Hømlund Kro krydsede grænsen 600 m mod syd til husmand Hans Wind på Fjerstedmark, hvor han – måske for at spare den dyrere kromad – købte sin mad. Senere toldassistenter sad dog ofte i krostuen, hvorfra der også var god udsigt til landevejen.

Hømlund kro

Fra grænsegendarmsergent til toldassistent

Hømlund Kro var toldsted fra 1865 til 1920. Toldvæsenet lejede et værelse på kroen, og dette værelse blev udvidet med en tilbygning omkring 1873, da sergent i Grænsegendarmeriet, Marx J. Brammer, fik ansættelse som toldassistent og ønskede at gifte sig. Toldvæsenet lejede nu hele tilbygningen, og Brammer betalte husleje til sin arbejdsgiver.

Måske skyldtes Brammers ønske om forflyttelse netop ægteskabet. Grænsegendarmeriet havde en regel om, at kun 1/3 af korpset – ca. 40 mand – måtte være gift. Derudover skulle man være underofficer og stille en garanti på 1600 kr. for at opnå tilladelse. Det tog som regel 8-10 år at avancere til sergent – altså underofficer, og med en løn på godt 700 kr. årligt gav det ringe udsigter til ægteskab, og i gennemsnit forlod 28 gendarmer årligt Grænsegendarmeriet, fordi de ønskede at gifte sig.

Garantien skulle stilles, så der var sørget for enken, hvis ægtemanden døde. Da der i 1902 blev oprettet en enkekasse, dvs. en pensionsordning, blev det ikke længere nødvendigt at stille garanti, og samtidig fjernede man reglen om, at man skulle være underofficer for at kunne gifte sig.

Toldstedets indretning

I en oversigt over toldvæsenets bygninger i begyndelsen af 1900-tallet findes en tegning over indretningen af toldstedet i Høm. Toldstedet var en tilbygning til Høm Kro og bestod af seks rum fordelt på 50 m2. Der var entre, køkken, kontor, soveværelse, dagligstue og værelse. Ejerne af Hømlund Kro modtog 200 kr. i årlig leje, og lejemålet var uopsigeligt fra kroejernes side, så længe der var behov for toldstedet.

Grænsegendarmerne boede ofte i små huse, som de selv lod opføre i området, og langs Grænsestien kan de lokale udpege flere af disse gendarmhuse, som ikke havde nogen officiel status.

Hømlund Kro brændte i 1972, og derfor er der ingen spor af den oprindelige toldbygning.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Aarhus, Marianne Blume (udg.): Det tunge budskab. Brevveksling i en sønderjysk familie under første verdenskrig, 2016.

Billeder og erindringer tilhørende Erik Blume Jepsen, efterkommer af ejerne af Hømlund Kro.

Jens Nissen fortæller om episoder og dagligt liv ved grænsen i Hømlund. Maskinskrevet kopi tilhører Erik Blume Jepsen.

Historisk Arkiv i Seem Sogn: Diverse oplysninger og billeder.

Rigsarkivet i Viborg: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.

Rigsarkivet i Aabenraa: Toldgrænsekorpset: Korpsbefalinger og ordrebøger 1855-1964.

Rigsarkivet i Aabenraa: Toldgrænsekorpset: Straffeprotokol 1865-1919.