Bavnegård Zollkontrolle
Det tyske toldsted fik navnet Bavnegård Zollkontrolle. Fra januar til maj 1865 havde toldstedet lejet lokaler på Kalvslund Kro på Koldingvej 105, hvor det danske toldsted senere blev indrettet. Den 20. maj 1865 flyttede toldstedet ind på gården Bavngård på Koldingvej 74, hvor toldstedet lå til 1907. Bavngård blev revet ned, da landevejen blev rettet ud i 1960.
I 1907 lod tyskerne en ny toldbygning opføre på Koldingvej 68. Fra 15. september 1867 til 1. november 1875 var toldstedet et Nebenzollamt II, som var underlagt Hauptzollamtet i Haderslev. Her kunne alle varer udføres. Efter nedklassificeringen til et Nebenzollamt II i 1875, kunne kun visse varer fortoldes ved Bavnegård.
Under 1. Verdenskrig blev nogle af de tyske toldere indkaldt til militærtjeneste, og derfor blev Bavnegård Zollkontrolle midlertidig lukket fra 20. marts 1916 til 4. januar 1919, og toldforretningerne blev flyttet til Foldingbro. I en periode var landevejen mellem Ribe og Kolding desuden spærret af træstammer med jernkæder, som blev spændt over vejen, så trafikken ikke umiddelbart kunne passere grænsestationerne.
Flyvepladsen ved Villebøl
Under 2. Verdenskrig kom tyskerne igen til Villebøl. Denne gang var det besættelsesmagtens flyvevåben, som i efteråret 1943 begyndte at anlægge en flyveplads til tyske jagerfly. Pladsen skulle understøtte den flyveplads, som tyskerne allerede havde anlagt i Skrydstrup, nemlig Fliegerhorst Hadersleben. Flyvepladsen ved Villebøl stod færdig sidst i 1944, men blev forladt efter Befrielsen 5. maj 1945.
Selve banen blev 800 m lang og vendte sydvest-nordøst. Der blev opført 30 hangarer, som egentlig bare var hesteskoformede jordvolde med camouflagenet over.
Der blev opført træbarakker til mandskabet, og efter krigen blev disse barakker taget ned og købt af Ribe Kommune, som brugte dem til boliger. Selve pladsen blev nedlagt, og der findes kun enkelte jordvolde tilbage.
Kvægpest og kolera
Når der udbrød sygdomme i et af landene, blev der indført ekstra sikkerhedsforanstaltninger. I forbindelse med kvægpesten i Tyskland i 1877 blev der opført karantænehuse ved de større grænseovergange i Foldingbro, Gelsbro, Kalvslund, Taps og Egebæk. Disse træhytter var 3 meter lange, 2,65 meter brede og 2,65 meter høje. De var indrettede med et skylleanlæg, hvor alle dyr blev dampede i 20 minutter, inden dyrene kunne føres over grænsen. Alle hytterne blev revet ned, når smittefaren var overstået.
Det var straks vanskeligere at kontrollere mennesker, og da der i 1892 var koleraepidemi ved Hamburg, blev kontrollen også forstærket. Al indrejse til Danmark var forbudt, og fordi kolera kan smitte via luft og drikkevand, blev alle ejere af ålegårde og vandhjul beordrede til at sikre, at ingen kunne passere vandløbene ved deres anlæg. Ved Tobøl Østermark lå en lille trækfærge, som fragtede folk over Kongeåen, og ejeren fik besked på at trække færgen i land på dansk side.