Den 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) foregik 1848-1851. Slesvig-holstenerne ønskede, at Slesvig blev genforenet med Holsten, fik en fri forfatning og blev optaget i Det tyske Forbund. I Ribe frygtede man at blive besat af oprørere og tysksindede fra Tønder, og derfor drog 300 mand fra Ribes borgervæbning, Frikorpset Ribe, den 4. april 1848 til Tønder og besatte byen et døgns tid.
Fra 1848 til 1864 kæmpede Danmark og Preussen om hertugdømmerne i Slesvig-Holsten. De dansksindede ønskede at blive i kongeriget Danmark, mens de tysksindede ville optages i Det tyske Forbund.
Striden førte til 1. og 2. Slesvigske Krig i hhv. 1848-1851 og 1864. Den 1. Slesvigske Krig kaldes også Treårskrigen. 1. Slesvigske Krig endte med en status quo-løsning, og netop den uafklarede situation førte i 1864 til den næste krig.
Den 18. marts 1848 blev holdt et møde i Rendsborg, og slesvig-holstenske borgere sendte en deputation til Danmarks konge, Frederik 7. Deputationen krævede, at Slesvig blev genforenet med Holsten, fik en fri forfatning og blev optaget i Det tyske Forbund.
Rendsborg var dengang dansk, og tyske oprørere besatte byens fæstning. Nyheden nåede nordpå, og i Ribe frygtede man, at oprørere og tysksindede fra Tønder ville besætte byen. Der blev nedsat en forsvarskomité og bygget barrikader, og alle tyske borgere i Ribe skulle aflægge en troskabsed.
Derudover organiserede man byens borgervæbning, Frikorpset Ribe, på 300 mand. De eksercerede uden for byen og holdt skydeøvelser på Riberhus Slotsbanke. Fra Tønder kom bud om, at de også havde dannet en borgervæbning, og at man håbede på godt naboskab, men i Ribe var forberedelserne allerede i gang.
Den 4. april begyndte marchen, og Tønder blev besat uden modstand. Stemningen var anspændt, for slesvig-holstenerne var også interesserede i Tønder. Frikorps Ribe forlod byen dagen efter, og hjemme igen blev borgervæbningen opløst. Man opgav simpelthen at forsvare Ribe.
Kamphandlingerne i 1. Slesvigske Krig foregik et stykke fra Ribe, men byen undgik ikke følgerne, for 32 ripensere faldt.
Den 23. april led den danske hær et nederlag ved Slesvig, og i dagene efter besatte tyske tropper ledet af general Wrangel det sydøstlige Jylland. Generalen kontaktede stiftamtmændene i Vejle og Ribe for at få mad til soldaterne og foder til hestene. Wrangel forlangte også salt, cigarer og brændevin, hvilket Ribes stiftamtmand, grev Sponneck, nægtede at levere.
Derfor udstedte Wrangel en arrestordre på Sponneck, og ritmester Otto Hann von Weyhern drog med 60 husarer til Ribe. Natten mellem 13. og 14. maj 1848 besatte husarerne byen og hev grev Sponneck, borgmester Stricker og flere andre ud af sengene og samlede dem på torvet. Hvis Ribe Amt ikke ville levere det ønskede, ville tyskerne med magt tage det firdobbelte.
Grev Sponneck blev ført til Kolding, hvor han forhandlede en aftale igennem. Han blev løsladt igen 22. maj og genoptog sit arbejde i Ribe. Tre dage senere trak general Wrangel efter pres fra Rusland sine tropper ud af Nørrejylland.
Grev Marius Sabinus Vilhelm Sponneck (1787-1874) var født i København. I 1807 deltog han i Københavns forsvar mod englænderne. Han blev uddannet jurist og valgte en karriere som embedsmand. I 1814 blev han byfoged i Ringkøbing og fra 1820 tillige herredsfoged i Ulfsborg og Hind Herreder. I 1826 blev han amtmand over Skanderborg Amt. Fra 1828 til 1852 var han både stiftamtmand over Ribe Stift og amtmand over Ribe Amt.
Bloch, J.: Stiftamtmænd og amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848, København 1895.
Bricka, Carl Frederik: Dansk Biografisk Lexikon, bind XVI, København 1887-1905.
Christensen, Keld: Ribe borgervæbning og politikorps, i: Fra Ribe Amt 1955, s. 567-579.
Christensen, Søren Bitsch: Borgervæbninger 1550-1870 hos Dansk Center for Byhistorie på http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/.
Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.
Friis, Torsten: Forsvaret af Ribe og togtet mod Tønder 1848, Forlaget Liljebjerget 1998.
Ribe Politikorps på http://ribepolitikorps.dk/.
Stemann, J. D.: Stiftamtmand Grev Sponnecks Tilfangetagelse i Ribe, Natten til den 14. Maj 1848, i: Fra Ribe Amt 1911. s. 192-216.
Trap, J. P.: Danmark, 5. udgave.