Toldernes dagligdag ved Hømlund

Dagligliv

Gendarmerne deltog i det lokale liv, og efterhånden som ægteskabsreglerne blev ændret, giftede de sig ofte med lokale piger.

Chefen for gendarmeriet i Høm, overvagtmester Lorentz Frederiksen, blev sognerådsformand i Seem Sogn, mens gendarm Lindehøj var mere optaget af at passe sit landbrug i Høm end af vagttjenesten. Gendarmerne deltog også i den lokale skytteforening, og de var med til at oprette Høm Fodboldforening.

Dagen før, grænsegendarmerne efter Genforeningen i 1920 skulle forlade Høm, var der sølvbryllup i Varming, og mange af gendarmerne var med.

Korpsbefalinger

Hvert toldsted fik regelmæssigt tilsendt forordninger og bestemmelser, som blev indført i den lokale ordrebog, så alle toldsteder havde et samlet, fælles reglement. Hømlunds ordrebog ligger på Rigsarkivet i Viborg og viser, at ordrerne omfattede alt fra reglementeret påklædning til ægteskabs- og orlovstilladselser, vareregistrering samt øget bevogtning.

Intet undgik Toldgrænsekorpsets administration. Den 13. maj 1866 fik korpset besked om ikke at bruge for meget plads i tjenestebøgerne, så disse blev udnyttet fuld ud, og 14. september 1869 blev underofficererne påbudt hver dag at bruge lidt tid på at skrive af efter bøger eller aviser, så deres skrift blev pænere og mere læsbar.

Fra 2. maj 1896 blev det forbudt at udføre kvæg, får, geder og grise fra Danmark igennem grænsen andre steder end med De Danske Statsbaner, medmindre dyrene havde en sundhedsattest.

Da 1. Verdenskrig brød ud, fik toldstederne 7. august 1914 sendt en liste over en lang række varer, der ikke længere måtte føres ud af Danmark, fordi det kunne hjælpe tyskerne. Det var korn, foderstoffer til dyr, kartofler, kul og koks, våben, ammunition og sprængstoffer samt instrumenter og materialer, der kunne bruges til våbenfremstilling.

Den sidste indførsel i ordrebogen for Hømlund er dateret 15. maj 1920 og handler om, hvilke levnedsmidler, der skulle fortoldes – kun en måned før Genforeningen 15. juni 1920.