Grænsedragningen
Her kan du læse om baggrunden for grænsedragningen: 1864-krigen, Ribes særlige status pga. Ribebrevet 1460 og den kongerigske enklave, 1. Verdenskrig og folkeafstemningen samt Genforeningen i 1920.
Grænsedragningen 1864
Den 2. slesvigske krig – Krigen i 1864 – førte til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var en national katastrofe. Danmark mistede 1/3 af sit samlede areal og 2/5 af befolkningen.
Grænsepæle og grænsesten
Det er stadig muligt at se spor i landskabet efter den gamle grænse. I Esbjerg Kommune findes endnu 11 grænsesten placeret forskellige steder.Ved Spækbro markerer Grænsesten nr. 1 den gamle grænse og på kirkegårde er grænsesten genbrugt til gravsten.
Den sønderjyske sag i Ribe
Politikeren H. A. Krüger og redaktør C. Willemoës arbejdede for den sønderjyske sag og er mindet i Ribe, hvor også Genforeningsflagstangen i Vedels Anlæg markerer Genforeningen i 1920.
Ribe under 1. Slesvigske Krig
Under 1. Slesvigske Krig var Ribe centrum for dramatiske begivenheder. Byens borgerbevæbning besatte Tønder, og tyskerne arresterede Ribes stiftamtmand.
Ribe under 2. Slesvigske Krig
Under 2. slesvigske krig fik Ribe besøg af preussiske, østrigske og ungarske tropper, som tog gidsler og truede med plyndring.
Gendarmer og Genforeningen ved Gelsbro
ved det danske toldsted i Gelsbro og Skallebæk-Varming var druk den hyppigste forseelse blandt grænsegendarmerne. Christian 10. besøgte Gelsbro ved Genforeningen i 1920.
Obbekær Sogn opstod som følge af grænsedelingen
Obbekær Sogn blev oprettet efter den nye grænsedeling i 1864. Kirkegården har gravminder med tilknytning til Grænsegendarmeriet, toldvæsenet og grænsestriden.
Da Kalvslund Sogn blev delt mellem to lande
Efter 1864-nederlaget var Kalvslund Sogn i fare for at blive tysk. I 1865 blev Kalvslund Sogn delt mellem Danmark og Preussen. På kirkegården ligger en russisk soldat, som flygtede til Danmark.
