Hvor der er en grænse er der også gendarmer, toldere og smuglere
Grænsen blev bevogtet af grænse-gendarmer, toldere sørgede for registrering og afgifter af varer, der kom over grænsen, og smuglerne - ja, de prøvede på mange listige måder at komme uden om både gendarmer og toldere.
Smuglervarer
Landevejen til Ribe var den officielle færdselsvej, men det forhindrede ikke de lokale i at smugle varer over mindre bevogtede ruter.
Ofte var det mindre forbrugsvarer som tøj og mad, men i juli 1903 blev bolsmand (ejer af et mindre landbrug) Peter Iversen fra Hømlund standset af sergent Peder Madsen Kjær. Peter Iversen havde ulovligt indført fire læs halm til Danmark og måtte betale 6 kr. i bøde, og i august samme år blev gårdejer Martin Jepsen fra Høm idømt 25 kr. i bøde for et ulovligt indført læs korn.
Et kendt smuglertrick var at tage flere lag tøj på og aflevere det overskydende på den anden side af grænsen. Kvinderne kunne også foregive at være gravide, hvilket en gendarm ved Varminglund engang opdagede. Mænd måtte ikke kropsvisitere kvinder, så han tog hende med til Gelsbro, hvor der var en kvindelig ”visitatrice” – det var som regel en af embedsmændenes koner. I Gelsbro blev den ”gravide” forløst med stof til en ny kjole, men var ikke specielt glad for resultatet.
Den tyske tolder blev narret
På den tyske side boede Anders Prinds, som syntes, at den tyske toldkontrollør, Henriksen, var lige lovlig nidkær og trængte til en lærestreg.
Derfor hentede Anders Prinds en pose salt i Hømlund, men havde forinden skjult en pose med høsmuld i en busk. Han sørgede for, at Henriksen havde godt udsyn til saltposen, da han var for hjemadgående, men i stedet for at gå mod grænsen, gik han over markerne, så Henriksen måtte løbe efter ham. Anders Prinds nåede buskadset og fik poserne byttet om, og da Henriksen indhentede ham, måtte den tyske tolder erkende, at han var blevet holdt for nar.
Senere kunne Anders Prinds i ro og mag hente sit salt.
Gravkaffe for et grisehoved
På et tidspunkt var der svinepest i Tyskland, og al ind- og udførsel af svinekød var forbudt. Det forhindrede ikke en daglejer fra Spandet i at forsøge at smugle et grisehoved, som han havde købt i Ribe, over grænsen til sit hjem, som lå på tysk side. Da han nåede Hømlund, var toldkontoret lukket, og daglejeren gik videre. Han blev dog stoppet af en gendarm, men gik videre og nåede lige præcis at krydse grænsen
Nu ville danskerne ikke godtage, at grisehovedet igen kom til Danmark, og det tyske toldvæsen fik overdraget grisehovedet. Myndighederne var i vildrede, og mens sagen blev undersøgt, begyndte grisehovedet at lugte værre og værre.
Ingen af de to lande ville have grisehovedet tilbage, og enden blev, at det blev begravet midt på grænselinjen. Ribes herredsfoged og den tyske amtsdommer fra Toftlund overværede begravelsen – sammen med en flok interesserede tilskuere, og bagefter gav kroejer Jens Nissen gravkaffe på Hømlund Kro.
Kilder og litteratur
Billeder og erindringer tilhørende Erik Blume Jepsen, efterkommer af ejerne af Hømlund Kro.
Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.
Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.
Historisk Arkiv i Seem Sogn på http://www.seem-kirke.dk/historisk-arkiv-i-seem-sogn.
Ribe Byhistoriske Arkiv på http://rba.esbjergkommune.dk/.
Kvægsmugleri
Det var ikke kun almindelige forbrugsvarer som mad og tøj, der blev smuglet over grænsen. Bønderne købte og solgte kreaturer og heste på tværs af grænsen, og nogle gange forsøgte de at spare tolden ved stille og roligt at genne dyrene over nogle marker og somme tider gennem vandløb. Det kunne være svært for gendarmer og toldere at se, om dyrene bare var på vej til græsning eller skulle sendes videre.
I 1903 blev en mand, Steffen, stoppet mellem Villebøl og Kalvslund af sergent Jørgen Madsen. Steffen drev tre kreaturer, men fortalte, at de bare skulle ud på marken. Dér var de også en tid, indtil han førte dem videre til en mindre markvej og over grænsen. Sergenten opdagede det, men kunne ikke nå at standse Steffen, som blev kaldt til møde på toldstedet i Kalvslund. Han indrømmede smugleriet og fik en bøde på 64 kroner. Sergenten, derimod, modtog en dusør på 30 mark fra det tyske toldvæsen.
Hestenes flugt over grænsen
Da grænseovergangene blev lukket ved udbruddet af 1. Verdenskrig i august 1914, blev det besværligt for de landmænd, som ejede eller lejede marker på den anden side af grænsen. I danske Villebøl boede en bondemand, der havde fire heste gående på en mark i Ravning, der altså var tysk. Dem ville han gerne hente hjem, men grænsegendarmerne forbød ham at hente dem, fordi grænsen var lukket og al ind- og udførsel forbudt.
Bonden fik dog lov til at gå hen for at se til hestene, men ”glemte” at lukke leddet efter sig, da han gik hjem. Det opdagede hestene, så efter et par timer stod de firbenede grænseoverløbere hjemme på gården i Villebøl, og efter sigende skulle grænsegendarmerne have sprunget for deres liv, da hestene galoperede over grænsen.
Flugt over gårdskellet
Unge mænd på den tyske side af grænsen blev indkaldt til 1. Verdenskrig, også selv om de tidligere havde været indkaldt. Brødrene Peter og Iver boede på gården Bavngård på Koldingvej 74 – som indtil 1907 havde været tysk toldsted. Gårdens marker stødte med to hjørner op mod grænsen til Danmark. Peter havde været i trøjen i tre år, og han var nu hjemme på orlov. En dag gik han og broderen ud for at sprede gødning på marken – op og ned langs skellet, hvor de tyske grænsevagter patruljerede. Brødrene sørgede for at ”gå i takt” med tyskerne, så de ved hver anden vending havde havde ryggen mod dem, og på et tidspunkt kom brødrene uden for skudvidde, og det lykkedes dem stille og roligt at krydse grænsen.
Peter havde før krigsudbruddet købt nabogården, som efter hans flugt blev konfiskeret af tyskerne, der solgte den til Peters søster, Dorthea.
Peter var gift med Kirstine. De havde datteren Karen, og hustruen ventede barn nr. 2, Karl. Hun blev på den tyske side, indtil Karl var ni måneder gammel. Derefter gik hun og børnene over grænsen og tog til Sæby i Nordjylland, hvor Peter tjente.
Efter Genforeningen vendte familien hjem, og i 1925 købte Peter gården tilbage fra sin søster.
Fire unge mænd indkaldte som tyske soldater under 1. Verdenskrig. En af dem var Peter, der flygtede fra Tyskland ved at krydse gårdens skel, mens hans og broderen spredte gødning.
Foto: Kalvslund Lokalarkiv.
På den tyske side af grænsen betalte man med mark, og Kalvslund Lokalarkiv har mange fine eksemplarer. Foto: Kalvslund Lokalarkiv.
Kilder og litteratur
Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.
Eliassen, P.: Kongeaaen eller Den gamle Grænse, Kolding 1936.
Garder, Johannes: Historier langs Kongeåen, Udgivet af sognearkiverne i Kalvslund, Hjortlund, Jernved og Vilslev, 2016.
Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.
Rigsarkivet i Aabenraa: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.
Rigsarkivet i Viborg: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.
Kalvslund Lokalarkiv på http://www.kalvslund.dk/.
Slagsmål mellem danske og tyske grænsebetjente
Som regel foregik samarbejdet mellem den danske og tyske grænsekontrol upåklageligt. Hver passede sit land, og der findes flere postkort fra tiden, hvor gendarmer og toldbetjente fra Danmark og Tyskland er fotograferet sammen. Derfor fik det også konsekvenser i 1901, da to danske gendarmer fra Obbekær, Niels Jørgensen og Jens Peter Christian Petersen kom i slagsmål med en tysk grænsetoldbetjent.
Danskerne havde uden tilladelse passeret grænsen og var gået over til Harreby Kro. De havde drukket og talt med værten samt en tysk grænsetoldbetjent. Efterfølgende havde Petersen pludselig overfaldet tyskeren, som 
forsvarede sig og slog Petersen med sit gevær. Dagen efter var danskerne så medtagede, at de ikke var i stand til at passe deres arbejde.
Ved en krigsret i Fredericia blev Jørgensen idømt 3 x 5 dages mørk og ensom arrest med indskrænkning i kosten, mens Petersen 4 x 5 dage i arresten. De blev afskedigede fra korpset og blev betegnede som ubrugelige og uværdige.
I denne bygning lå Harreby Kro, hvor to danske grænsegendarmer i 1901 drak sig berusede og overfaldt en tysk toldbetjent. Gendarmerne, Jørgensen og Petersen, blev idømt henholdsvis 3 x 5 og 4 x 5 dages mørk og ensom arrest med indskrænkning i kosten samt fyret fra tjenesten. Foto: Charlotte Lindhardt.
Smuglere
Det var især på den tyske side af grænsen, der manglede fødevarer under 1. Verdenskrig. Det mærkede man i Obbekær, hvor kvinder fra den tyske side tog over grænsen med æg, der blev brugt som betalingsmiddel. Dengang havde de fleste landboere hønsehold, og hos købmændene kunne æggene byttes til andre varer.
De mest kendte smuglere havde tilnavne som Chokolade-Cathrine, Peber-Niels og Gummi-Jens – efter de varer, som manglede. Gummi var en eftertragtet vare til bl.a. cykeldæk, og derudover blev smuglet kaffe, kakao, krydderier og tøj over begge sider; afhængigt af behovet i det pågældende land.
Nogle gange kunne nidkærheden gå for vidt. Da elever fra Ribe Katedralskole på et tidspunkt skulle på udflugt til Gram, ville den tyske grænsegendarm ikke godkende den flaske mjød, som et par drenge havde taget med. De måtte følge med til toldstedet i Gelsbro, hvor drengene blev ”løsladt” og den tyske gendarm fik skældud for at være for emsig.
Mindesten og grænsesten
Ud for Hjortvad Overgaard på Hygumvej 7 står to grænsesten, nr. 46 og 47, som tidligere stod ved Hjortvad Krat. I den tyske tid hed landsbyen Hjortwatt, og der lå en tysk skole nord for gården.
I Harreby blev rejst en mindesten i anledning af Genforeningen i 1920. Sammen med fire tidligere grænsesten udgør den et lille mindeanlæg midt i landsbyen. Grænsestenene – nummer 22, 28, 30 og 31 – stod tidligere nær Varminglund samt mellem Gels Å og Kamtrup.
Tysk anmeldelsespost
Bortset fra under 1. Verdenskrig 1914-1918 var den tyske side af grænsen omkring Harreby ikke stærkt bevogtet. Det var et tyndt befolket område, og derfor nøjedes tyskerne med at oprette en statisk anmeldelsespost, som var underlagt Hauptzollamtet i Haderslev.
Den tyske anmeldelsespost blev oprettet i 1865, og reglen var, at alle beboere på den tyske side af grænsen frit kunne overføre toldfri varer, hvis man inden tre dage lod dem registrere hos en kontrollør inden for en radius af 15 km fra overførselsstedet. De nærmeste større tyske toldkontrolsteder lå ved Gelsbro og Kalvslund.
Kilder og litteratur
Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.
Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.
Historisk Atlas på www.historiskatlas.dk
Rigsarkivet i Aabenraa: Toldgrænsekorpset, Straffeprotokol 1865-1919.
Kalvslund Lokalarkiv på www.kalvslund.dk
Ribe Byhistoriske Arkiv på rba.esbjergkommune.dk