De slesvigske krige
Den 1. slesvigske krig 1848-51 løste ikke spørgsmålet om hertugdømmerne i Slesvig-Holsten. Kongeriget Danmark havde beholdt Slesvig-Holsten, mens områdets tysksindede stadig ønskede at løsrive sig og blive optaget i Det tyske Forbund.
Situationen førte til 2. slesvigske krig. I november 1863 valgte Danmark at indlemme Slesvig i kongedømmet, hvilket de tysksindede og Preussen opfattede som en provokation. Preussen og Østrig gav den 6. januar 1864 Danmark en frist på 48 timer til at omgøre beslutningen, men ventede til sidst i januar med at afvise kravet, og krigen begyndte 1. februar 1864.
Danmark var ikke forberedt, og det preussiske militær var overlegent. Preusserne erobrede Dybbøl 18. april og Als 29. juni. Danskerne overgav sig, og ved Wienerfreden 30. oktober 1864 mistede Danmark med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg i alt en tredjedel af landets samlede areal. Det var en katastrofe for befolkningen og økonomien.


Nogle af de tidligere grænsesten langs Kongeågrænsen blev efter Genforeningen i 1920 brugt som mindesten eller som gravsten. På Ribes gamle kirkegård i Gravsgade ligger premierløjtnant og næstkommanderende ved Grænsegendarmeriet, Ove Frederik Alexander Gedde (1871-1906) begravet. Gravstenen er grænsesten nr. 7c, der tidligere stod ved Vester-Hviding Station.
Grænsesten nr. 7a står i haven ved den tidligere amtsgård på Sorsigvej 35, og nr. 7b og 11 står i haven ved Ribe Kunstmuseum.