Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ribe under 2. Slesvigske Krig

Den 2. slesvigske krig begyndte 1. februar 1864 og sluttede med Wienerfreden 30. oktober 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Under 2. slesvigske krig fik Ribe besøg af preussiske, østrigske og ungarske tropper, som tog gidsler og truede med plyndring.

De slesvigske krige

Den 1. slesvigske krig 1848-51 løste ikke spørgsmålet om hertugdømmerne i Slesvig-Holsten. Kongeriget Danmark havde beholdt Slesvig-Holsten, mens områdets tysksindede stadig ønskede at løsrive sig og blive optaget i Det tyske Forbund.

Situationen førte til 2. slesvigske krig. I november 1863 valgte Danmark at indlemme Slesvig i kongedømmet, hvilket de tysksindede og Preussen opfattede som en provokation. Preussen og Østrig gav den 6. januar 1864 Danmark en frist på 48 timer til at omgøre beslutningen, men ventede til sidst i januar med at afvise kravet, og krigen begyndte 1. februar 1864.

Danmark var ikke forberedt, og det preussiske militær var overlegent. Preusserne erobrede Dybbøl 18. april og Als 29. juni. Danskerne overgav sig, og ved Wienerfreden 30. oktober 1864 mistede Danmark med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg i alt en tredjedel af landets samlede areal. Det var en katastrofe for befolkningen og økonomien.

2. Slesvigske Krig i Ribe

Ribe havde toldkammer og var kongerigsk enklave, og selv om de fleste kampe foregik mod øst, undgik byen ikke at blive påvirket. Den 13. marts ankom en deling preussisk infanteri og førte borgmester A. P. Th. Meinert og stiftamtmand Henrik Christian Nielsen til Kolding, hvor de blev internerede.

Derefter fulgte østrigerne, heriblandt 280 bøhmiske jægere og 50 dragoner, som arresterede den konstituerede borgmester og konstituerede stiftamtmand. Nu havde byen to borgmestre og to stiftamtmænd i fangenskab, og nogle dage senere vendte østrigerne tilbage for at stævne den nye – tredje – borgmestre og kræve 50.000 preussiske dalere. De tog 10 mænd som gidsler og førte dem til Rendsborg, men pengene udeblev, og fangerne kom snart hjem igen.

De 10 ripensere, som blev arresterede i Ribe i 1864, lod sig efterfølgende fotografere. Det er købmand R. N. Gregersen, købmand Th. Bøgild, avlsbruger Th. Nissen, værtshusholder Anders Weiss, sparekassekasserer Sigvard Rosenstand, ølbrygger Fr. Jacobsen, overlærer J. Kinch, tømmerhandler Chr. L. Lund og avlsbruger Andr. Mikkelsen og skomager J. Kruse. Kilde: Det gamle Rådhus i Ribe.

 

Dernæst ankom 12. maj 350 ungarske soldater, som omringede byen og krævede pengene udbetalt – ellers ville de plyndre byen. Samme dag vendte byens borgmester, Nielsen, tilbage fra sit fangenskab, og han henviste til den netop indgåede våbenhvile, og Ribe undgik plyndring.

Ungarerne forlod Ribe og blev samme dag afløst af østrigske soldater, som var indkvarteret indtil fredsslutningen i oktober. Den sidste soldat forlod byen 22. november.

Grænsedragningen efter krigen tog en stor del af Ribes sydlige opland væk. Den nye grænse lå blot 8 km fra Ribe, og bønderne syd for grænsen kunne ikke uden videre afsætte eller købe varer i den danske by. Da anlæggelsen af Esbjerg Havn blev vedtaget i 1868 og en ny, større by overtog væksten nordpå, mistede Ribe sin betydning som handelsby.

Mindesten i Ribe

Ved Sct. Catharinæ Kirke står en mindesten med navnene på de ripensere, som faldt i krigene. Under 1. Slesvigske Krige mistede 32 livet, og i 2. Slesvigske Krig faldt 17 mænd.

Mindestenen for de i alt 49 faldne ripensere, som faldt i de slesvigske krige, står ved Sct. Catharinæ Kirke. Foto: Charlotte Lindhardt.

 

 

Gravsten for Ove Frederik Alexander Gedde, der var næstkommanderende i Grænsegendarmeriet. Grænsesten nr. 7c markerer hans grav på Ribe Gamle Kirkegård. Foto: Charlotte Lindhardt. Nogle af de tidligere grænsesten langs Kongeågrænsen blev efter Genforeningen i 1920 brugt som mindesten eller som gravsten. På Ribes gamle kirkegård i Gravsgade ligger premierløjtnant og næstkommanderende ved Grænsegendarmeriet, Ove Frederik Alexander Gedde (1871-1906) begravet. Gravstenen er grænsesten nr. 7c, der tidligere stod ved Vester-Hviding Station.

 

 


Grænsesten nr. 7b og 11 står i haven ved Ribe Kunstmuseum. Foto: Charlotte Lindhardt.Grænsesten nr. 7a står i haven ved den tidligere amtsgård på Sorsigvej 35, og nr. 7b og 11 står i haven ved Ribe Kunstmuseum.

Kilder og litteratur

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Helms, J.: Oplevelser i Ribe under Krigen 1864, i: Fra Ribe Amt 1904.

Trap, J. P.: Danmark, 5. udgave.