Smugleri
Toldgrænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig fulgte oprindeligt Kongeåen, men med den nye landegrænse efter 1864 blev toldgrænsen mellem Plougstrup og Vadehavet rykket 1. februar 1865. landegrænsen lå endeligt fast 21. april 1865.
Grænsekontrollen foregik ikke kun på land, men også langs kysterne, hvor smuglere forsøgte at sejle varer over grænsen, og flygtninge prøvede at komme til Danmark. Allerede sidst i 1600-tallet afsatte Mandøs befolkning varer til markedet i Hamburg uden om toldvæsenet i Ribe, og smugleri i større eller mindre omfang var almindeligt. Smuglervarerne kunne være alt fra dyr og kreaturer til klæder og brændevin.
Krydstoldvæsenet
De lokale toldinspektører fik som en del af lønnen en procentdel af værdien af de opbragte varer. Oprindeligt holdt tolderne kun øje med varetransporten på landjorden, men i 1818 fik J. J. G. Blom en stilling på Langeland. Han opdagede, at smugleriet i det sydfynske øhav blomstrede, og derfor anskaffede han en båd og begyndte at patruljere. Han indberettede alt til Generaltoldkammeret i København, og da kolleger andre steder begyndte at efterligne ham, blev Krydstoldvæsenet oprettet 26. maj 1824.
Tolderne skulle undersøge skibe med ærinde til danske havne, men måtte ikke stoppe den internationale skibsfart mellem fremmede havne.
Krydstoldvæsenet var underlagt Generaltoldkammeret i København og uafhængigt af den lokale toldmyndighed, men enhederne til lands og til vands skulle samarbejde. Krydstoldvæsenet havde 30 skibe af varierende størrelse fordelt på stationer over hele landet. Alle skibe blev lagt op i to måneder om vinteren. På grund af besparelser blev Krydstoldvæsenet nedlagt i 1904.
I Vadehavsområdet var der stationer i Nordby og Sønderho. Farvandet havde haft toldopsyn længe før, 
Krydstoldvæsenet blev oprettet, for beliggenheden tæt på tysk farvand gjorde smugleri attraktivt. Toldstederne i Hjerting og Ribe delte Vadehavet mellem sig, og der blev patruljeret til søs senest fra begyndelsen af 1800-tallet, for i 1814 fik Ribe Toldsted bevilget 300 rigsdaler til en ny båd. I 1822 fik Hjerting Toldsted 184 rigsdaler til en ny krydsbåd.
I 1851 blev krydstoldvæsenet ved vestkysten officielt udvidet med to krydsfartøjer, nemlig de to fartøjer, som allerede var i brug. Skibet ”Fanø” hørte hjemme i Nordby, dækkede farvandet omkring Grådyb ved Esbjerg og var underlagt toldstedet i Hjerting. ”Wilhelm Carl” lå i Sønderho og dækkede Knudedyb og farvandet omkring Mandø. Sønderho var underlagt Ribe Toldsted.
Øverste myndighed ombord var krydstoldassistenten. Hans næstkommanderende og stedfortræder var krydsbetjenten, som også var styrmand, og derudover bestod besætningen af matroser og drenge.
Vester Vedsted Toldrorsstation
Ud over krydstoldbetjentene til vands var der en toldrorsstation på landsiden. Langs Kongeågrænsen var der to ved kysterne ved hhv. Vester Vedsted og Hejlsminde.
Toldrorsbetjentene kontrollerede grænsen fra Vester Vedsted Kirke til havet og kyststrækningen fra toldgrænsen til Ribe Ås udløb. I samarbejde med de lokale strandfogeder holdt de også øje med strandingsgods, og de havde en lille båd.
Selve toldrorsstationen var underlagt toldvæsenet, mens toldrorsbetjentene var underlagt Grænsegendarmeriet.
Den 1. januar 1903 blev ansat en toldopsynsmand på Mandø. Han blev underlagt Ribe Toldsted, og toldrorsstationen i Vester Vedsted blev nedlagt, og grænsegendarmerne overtog toldrorsbetjentenes opgaver.