Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Digebyggeri ved Vadehavet

Det 6 m høje Ribedige og sluserne ved de store åer mellem Roborghus og Vester Vedsted blev opført 1911-1915. Hårdt fysisk arbejde og spiritus var en del af hverdagen for de såkaldte "Digebørster", der arbejdede på diget. 

Digebørster med trillebør ved digebyggeriet ud for Vester Vedsted i 1911. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn.

Behov for et dige

Med tabet af Sønderjylland i 1864 mistede Danmark 1/3 af sit areal, hvilket påvirkede handelen og økonomien. Nederlaget og den samtidige teknologiske udvikling satte jordforbedrings- og opdyrkningsprojekter i gang over hele landet, ofte støttet af Hedeselskabet, som blev stiftet i 1866.

Plantager og engvandingsanlæg forbedrede jorden og udbyttet i tørre områder, men i Vadehavsområdet bestod udfordringen i at sikre afgrøderne mod stormflod og oversvømmelse. Lokalt slog landmændene sig sammen om engafvandings- og dræningsprojekter, men et dige langs Vadehavet krævede penge og organisering.

Til grænsen

Efter lokalt forarbejde og pres fra folketingsmand Søren Brorsen fra Farup vedtog Folketinget i 1909 digeloven, som sikrede økonomien, og arbejdet med at måle op og købe jord begyndte. Der blev samme år oprettet et digelag med J. J. Andersen som den første formand, og den dag i dag er digelagets opgave at sikre digets vedligeholdelse.

Ribediget set fra Kammerslusen. Foto: Charlotte LindhardtRibediget blev opført 1911-1915. En stormflod i 1911 ødelagde og forsinkede en del af arbejdet, men understregede også behovet for det 6 m høje dige.

Diget begyndte ved Roborghus ved Darum og endte ud for Vester Vedsted. En alt for brat afslutning ville lade Vester Vedsted-bøndernes marker stå ubeskyttede, og derfor blev Fløjdiget bygget 2 km ind i landet langs den dansk-tyske grænse.

Efter Genforeningen i 1920 blev diget forlænget ned til den nye grænse, og Kong Christian X’s Dige, også kaldet Rejsbydiget, stod færdigt i 1925.

Diget langs Vadehavet blev forstærket 1978-1980 og i 1990’erne, og foran diget opstår ny marsk, som yderligere beskytter landet mod oversvømmelse.

Fløjdiget syd for Vester Vedsted blev opført samtidig med Ribediget for at beskytte landsbyen mod oversvømmelser sydfra. Diget stoppede ved sognegrænsen, og først efter Genforeningen blev Kong Christian X’s Dige opført og beskyttede resten af Sønderjylland. Foto: Charlotte Lindhardt.

Digebørsterne

Arbejdet blev ledet af ingeniør Kr. Thomsen fra Hedeselskabet, og selve byggeriet blev udført af digebørster, som var danske, tyske eller polske arbejdere uden fast ophold.

Digehytten ved Fløjdiget tilhører MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. Mens Ribediget blev opført, boede digebørsterne i hytten. Foto: Charlotte Lindhardt.

Digebørsterne boede i mandskabsbarakker ude ved digerne, og en af disse, Digehytten i Vester Vedsted, tilhører nu MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring og bruges til  formidling.

 

Et marketenderi stod for forplejningen, og ved Kongeåslusen blev dette bestyret af ægteparret Anders Peter Jensen og Anna Kirstine Petersen. Den 17. august 1913 fik parret en søn, der naturligvis blev opkaldt efter fødestedet: Kongeåen. Med blødt g og jysk å/o kom lille Kongo Jensen til verden.

Spiritus var tilladt og blev drukket. Blandt andet derfor var det nødvendigt med en vis form for kontrol med digebørsterne, og det gjorde politiet og sommetider personale fra Grænsegendarmeriet. En af dem var ubereden sergent, P. M. Kjær, som senere blev bereden oversergent ved grænsen ved Obbekær. Han fik undervejs rosende omtale af Ribe Herred.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Ribediget i 100 år, Historisk Samfund for Ribe Amt 2012.

Thomsen, Kr.: Om Digeanlæget for Marsken ved Ribe, særtryk af Ingeniøren nr. 12, 1948.

 

 

'); }