Ud for Vester Vedsted lå engang ladepladsen Vedstedgård Havn, hvorfra Christian V i 1689 sendte 7.000 danske hjælpetropper til England for at hjælpe den engelske konge, William III, i kampen mod landets katolikker. Fra 1864 til 1920 var Vester Vedsted et af de sydligste danske sogne.
Sognet var et såkaldt blandet sogn med jord fordelt mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, men overvejende med dansk jord. Den slesvigske del hørte under Haderslevhus, den danske del under Riberhus, og mellem 1864 og 1920 gik grænsen ved Spækbro syd for Fløjdiget. Vester Vedsted Kirke ligger på landsbyens højeste punkt mod vest. Mange flygtninge gik gennem Vadehavet og brugte kirkerne som landkendetegn. og når grænseoverløberne så kirketårnet i Vester Vedsted, vidste de, at de snart var i sikkerhed.
Kirken og præstegården ligger på et værft, dvs. en forhøjning, som indtil Ribediget fra Vester Vedsted til Store Darum blev opført 1911-1915, sikrede bygningerne mod oversvømmelse i tilfælde af stormflod. Kirken er opført ca. 1175-1200, og præstegården er fra 1738.
Grænsegendarmeriet var et militært toldpolitikorps, som blev oprettet i 1866 og patruljerede langs grænsen. Gendarmerne blev efter deres pensionering ofte boende i det sogn, de sidst havde tjent i. På kirkegården findes flere gravsten over korpsmedlemmer. Kvartermester Christian Lautsen Jepsen (1865-1936) sørgede for forplejning til korpsets ansatte, mens Johan Bothmann (1827-1890) var oversergent.
Gravstenen over oversergent Rasmus Hartvig Andersen fungerede oprindeligt som grænsesten nr. 12 og stod syd for Høm. Det er usædvanligt, at begge hustruer er omtalt på samme gravsten. Foto: Charlotte Lindhardt.
