Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Grænseminder ved Vester Vedsted Kirke

Mange flygtninge gik gennem Vadehavet og brugte kirkerne som landkendetegn. Når grænseoverløberne så kirketårnet i Vester Vedsted, vidste de, at de snart var i sikkerhed.

Vester Vedsted var et af de sydligste danske sogne med jord tilhørende både hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Foto: Charlotte Lindhardt.

Ud for Vester Vedsted lå engang ladepladsen Vedstedgård Havn, hvorfra Christian V i 1689 sendte 7.000 danske hjælpetropper til England for at hjælpe den engelske konge, William III, i kampen mod landets katolikker. Fra 1864 til 1920 var Vester Vedsted et af de sydligste danske sogne.

Sognet var et såkaldt blandet sogn med jord fordelt mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, men overvejende med dansk jord. Den slesvigske del hørte under Haderslevhus, den danske del under Riberhus, og mellem 1864 og 1920 gik grænsen ved Sprækbro syd for Fløjdiget. Vester Vedsted Kirke ligger på landsbyens højeste punkt mod vest. Mange flygtninge gik gennem Vadehavet og brugte kirkerne som landkendetegn. og når grænseoverløberne så kirketårnet i Vester Vedsted, vidste de, at de snart var i sikkerhed.

Kirken og præstegården ligger på et værft, dvs. en forhøjning, som indtil Ribediget fra Vester Vedsted til Store Darum blev opført 1911-1915, sikrede bygningerne mod oversvømmelse i tilfælde af stormflod. Kirken er opført ca. 1175-1200, og præstegården er fra 1738.

Pastor Rosenstand

På kirkegården ligger pastor Otto Ludvig Emil Rosenstand (1861-1929), som var sognets præst 1889-1929. Han var født i Ribe og læste teologi i København. Han var meget aktiv i den sønderjyske sag og en af initiativtagerne bag den dansksindede Vester Vedsted Efterskole, der åbnede i 1895 og nu er ungdomshøjskole.

Otto Rosenstand var en efterspurgt foredragsholder og talte ofte syd for grænsen, hvilket førte til, at de tyske myndigheder truede med at arrestere ham.

Krigsminder

Christian Lautsen Jepsen var kvartermester i Grænsegendarmeriet. En kvartermester var den officer eller underofficer, som sørgede for forsyninger og forplejning. Foto: Charlotte Lindhardt.Grænsegendarmeriet var et militært toldpolitikorps, som blev oprettet i 1866 og patruljerede langs grænsen. Gendarmerne blev efter deres pensionering ofte boende i det sogn, de sidst havde tjent i. På kirkegården findes flere gravsten over korpsmedlemmer. Kvartermester Christian Lautsen Jepsen (1865-1936) sørgede for forplejning til korpsets ansatte, mens Johan Bothmann (1827-1890) var oversergent.

Et særligt gravminde tilhører Rasmus Hartvig Andersen (1848-1923) og hans to hustruer, Alvina Jakobine og Emma Lovise. Gravstenen udgøres af grænsesten nr. 12, som stod syd for Høm indtil 1920. Enkelte af de gamle grænsesten blev genbrugt som gravsten, nogle blev stående, og andre blev til mindesten over den tyske tid i Sønderjylland.

Denne gravsten over oversergent Rasmus Hartvig Andersen fungerede oprindeligt som grænsesten nr. 12 og stod syd for Høm. Det er usædvanligt, at begge hustruer er omtalt på samme gravsten. Foto: Charlotte Lindhardt.Gravstenen over oversergent Rasmus Hartvig Andersen fungerede oprindeligt som grænsesten nr. 12 og stod syd for Høm. Det er usædvanligt, at begge hustruer er omtalt på samme gravsten. Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Med Tyskland mod syd var Vester Vedsted Sogn under 1. Verdenskrig nabo til en krigsførende nation, og begge krige satte sine spor.

Under 1. Verdenskrig drev en tysk soldat i land 300 m fra vejen til Mandø. Han blev identificeret ved hjælp af mærker i tøjet og begravet på kirkegården med en officiel tysk gravsten. Foto: Charlotte Lindhardt.

På kirkegården findes en tysk gravsten over Karl Jürgens. Ifølge kirkebogen drev han i land 300 m nord for Mandøvejen i 1917. Han var druknet, og der var ingen tegn på ydre vold. Hans tøj var mærket ”Karl Jürgens”, og præsten fik tilladelse til at begrave ham. Han blev begravet 5. maj 1917.

 

Denne ukendte engelske flyver drev i land nær Fløjdiget 13. september 1944, men kunne pga. krigen først blive begravet 13. maj 1945. Foto: Charlotte Lindhardt.

Den hvide gravsten over en ukendt engelsk flyver fra Royal Air Force er et minde fra 2. Verdenskrig. Liget drev i land 19. september 1944 syd for Fløjdiget, men de tyske myndigheder tillod sjældent at begrave allierede, fordi der var risiko for, at danskerne ville bruge det som et modstandssymbol. Derfor måtte liget blive liggende, indtil krigen var ovre, og begravelsen fandt først sted 13. maj 1945.

 

Kilder og litteratur

Dall, Uwe: Ribe og omegn – 70 fortællinger, Ribe 2014.

Galster, Kjeld Hald: Danish Troops in the Williamite Army in Ireland, 1689-91, 2012.

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Krageskov, Finn: Her var engang en grænse. Ungdomshøjskolen ved Ribe i anledning af skolens 100 års jubilæum, Jelling 1995.

Trap Danmark, 5. udgave.

Troelsen, Svend B. og Sørensen, Bjarne: Vester Vedsted Sogns Slægts- og Ejendomshistorie, CD-ROM 2004.