Sindelag og grænsestrid på kirkegårdene
Hvis du ønsker at tage en afstikker fra Grænsestiens hovedrute, er kirkerne i Seem, Spandet og Roager et besøg værd, for ved de smukke middelalderkirker fra 1200-tallets begyndelse findes stadig spor efter tiden under tysk herredømme.
På enkelte gravstene står teksten på tysk og viser, at afdøde var tysksindet. Titlen veteran viser, at den afdøde kæmpede i en af de slesvigske krige eller 1. Verdenskrig, mens betegnelsen Dannebrogsmand – ofte forkortet Dbm. – viser, at den afdøde modtog Dannebrogsmændenes hæderstavn. Ved nogle af kirkerne findes mindetavler eller mindesten for de unge mænd, som døde i krigene.
Seem Kirke
Om man følte sig dansk eller tysk var af stor betydning, og på kirkegården kunne man vise sit sindelag. Den gråsorte obelisk rejst over Helene Fecke (1869-1914) er forfattet på tysk, hvilket ikke efterlod nogen tvivl om afdødes holdning.
På kirkegården står et mindesmærke for faldne i 1. Verdenskrig med navne på 18 unge mænd, som blev indkaldt til den tyske hær. Som regel blev soldaterne begravet i nærheden af, hvor de faldt. Det hørte til sjældenhederne, at liget blev bragt hjem fra udlandet.
Den hvide, lave marmorobelisk for gårdejer Søren Andersen (1810-1849) er et minde om tiden, hvor dansk eller tysk sindelag var af afgørende betydning. Den 22. januar 1849 kom tyske skatteopkrævere og oprørere til Brøns Sogn, men dansksindede mænd kæmpede og jog dem på flugt. Under Slaget ved Brøns faldt fem dansksindede mænd, herunder Søren Andersen. På gravstenen står, at han ”var sit fædreland til sin død”, altså Danmark.