Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Grænsetidens minder ved kirkerne i Roager, Spandet og Seem

Ved Seem, Spandet og Roager kirker findes gravsten over dansk- og tysksindede borgere og mindesmærker for faldne soldater fra krigene.

Sindelag og grænsestrid på kirkegårdene

Hvis du ønsker at tage en afstikker fra Grænsestiens hovedrute, er kirkerne i Seem, Spandet og Roager et besøg værd, for ved de smukke middelalderkirker fra 1200-tallets begyndelse findes stadig spor efter tiden under tysk herredømme.

På enkelte gravstene står teksten på tysk og viser, at afdøde var tysksindet. Titlen veteran viser, at den afdøde kæmpede i en af de slesvigske krige eller 1. Verdenskrig, mens betegnelsen Dannebrogsmand – ofte forkortet Dbm. – viser, at den afdøde modtog Dannebrogsmændenenes hæderstavn. Ved nogle af kirkerne findes mindetavler eller mindesten for de unge mænd, som døde i krigene.

Seem Kirke tilhørte Danmark, og fra kirkegården er der udsigt over engene ind til Ribe. Foto: Charlotte Lindhardt.Seem Kirke

Inde i kirken hænger et marmorepitafium i gråt med rosa skær over soldaten Hans Nissen Hansen, født 16. august 1836. Han faldt som dansk soldat 13. marts 1864 ved Dybbøl, og sognets beboere opsatte mindetavlen.

Spandet Kirke

Inde i Spandet Kirke hænger en mindetavle for dansksindede faldne under 2. Slesvigske Krig. Foto: Charlotte Lindhardt.

I Spandet Kirke hænger en mindetavle for 17 mænd, som faldt i 1. Verdenskrig. Tavlen indeholder dog kun navnene på de dansksindede soldater. Et par tysksindede fra sognet faldt også, men blev ikke nævnt.

Spandet Sogn var tysk fra 1864 til 1920, og på kirkegården står denne gravsten med tysk tekst. På dansk lyder teksten: Hvilested for fru Helene Fecke, født Schmidt. Foto: Charlotte Lindhardt.Om man følte sig dansk eller tysk var af stor betydning, og på kirkegården kunne man vise sit sindelag. Den gråsorte obelisk rejst over Helene Fecke (1869-1914) er forfattet på tysk, hvilket ikke efterlod nogen tvivl om afdødes holdning.

 

 

Spandet Sogn var tysk fra 1864 til 1920, og på kirkegården står denne gravsten med tysk tekst. På dansk lyder teksten: Hvilested for fru Helene Fecke, født Schmidt.
Foto: Charlotte Lindhardt.

 

 

 

Kirkebøgerne blev naturligvis ført på tysk mellem 1864 og 1920. Kilde: Rigsarkivet.

Kirkebogen blev fra ca. 1902 til 1919 skrevet på tysk, men også det afhang af præstens tilhørsforhold.

 

 


 

På kirkegården ligger også præsten Wilhelm von Brincken (1845-1928), som i 1887 kom til Spandet. Han var født i Haderslev og tysksindet, men skiftede holdning, for i Spandet blev han udsat for flere disciplinærsager fra de tyske myndigheder, fordi han var for dansk. Han glemte blandt andet at nævne den tyske kejser i sine bønner. Han tog sin afsked i 1905 og flyttede til Ribe.

Gravsten for præsten Wilhelm von Brincken og hans hustru Christine. Han blev valgt til embedet af de tyske myndigheder, men skiftede side og blev dansksindet. Foto: Charlotte Lindhardt.

 

Roager Kirke

Roager Sogn var under tysk herredømme fra 1864 til 1920. Foto: Charlotte Lindhardt.

Ud for koret ved Roager Kirke står mindestenen for faldne i 1. Verdenskrig. Foto: Charlotte Lindhardt.På kirkegården står et mindesmærke for faldne i 1. Verdenskrig med navne på 18 unge mænd, som blev indkaldt til den tyske hær. Som regel blev soldaterne begravet i nærheden af, hvor de faldt. Det hørte til sjældenhederne, at liget blev bragt hjem fra udlandet.

Teksten lyder: ”Sören Andersen, födt i Reisby, d. 3 Febr. 1810. Falden i Landstormen ved Brøns, d. 22 Januar 1849. Han var sit Fædreland, indtil sin Död. Hvil i Fred.” Foto: Charlotte Lindhardt.Den hvide, lave marmorobelisk for gårdejer Søren Andersen (1810-1849) er et minde om tiden, hvor dansk eller tysk sindelag var af afgørende betydning. Den 22. januar 1849 kom tyske skatteopkrævere og oprørere til Brøns Sogn, men dansksindede mænd kæmpede og jog dem på flugt. Under Slaget ved Brøns faldt fem dansksindede mænd, herunder Søren Andersen. På gravstenen står, at han ”var sit fædreland til sin død”, altså Danmark.

 

Thomas K. Hansen var den første dansksindede lærer ved Roager Skole efter Genforeningen i 1920. Foto: Charlotte Lindhardt.

På kirkegården ligger også en rød natursten for lærer Thomas K. Hansen (1873-1939). På gravstenen står, at han var lærer efter Genforeningen og til 1939. Mellem 1864 og 1920 forsøgte de tyske myndigheder at fortyske grænselandets skoler ved bl.a. at ansætte tysksindede eller tyske lærere. Dette skete også i Roager sogn, og derfor viser gravstenen, at ansættelsen af Thomas K. Hansen var sogneboernes eget, danske valg efter Genforeningen.

Kilder og litteratur

Trap Danmark, 5. udgave.